At Tjene Mennesket er at Tjene
Gud
Jeres organisationer bør
bestræbe sig på at virke for tro på Gud. Hvis dette grundlag ikke er
til stede bliver al tilbedelse, bhajan, puja (gudstjeneste) gode
arbejder, meningsløse automatiske ritualer, udført under social
tvang. Indre forvandling - som er frugten - kan kun opnås, når disse
ting bliver gjort med tro. Tro kan kun vokse fra den dybeste
efterforskning. Tro bliver befæstet ved undersøgelse. I bør opmuntre
efterforskning hos de medlemmer I kontakter og byde deres
anstrengelser for at opnå førstehånds oplevelser velkommen.
Mennesket stræber efter at
skaffe sig mad, klæder og husly for kroppens skyld; han bør også
stræbe efter nogle ting for at holde sindet sundt og lykkeligt.
Sindet er også afgørende for kroppens velbefindende. Sindet er
instrumentet, svinghjulet, menneskets nærmeste kammerat. Gennem det
kan man enten ødelægge sig selv eller frelse sig selv. Styret,
kontrolleret og kanaliseret rigtigt kan det frigøre; egensindigt og
løssluppent kan det bringe uorden og fastbinde. Prøv at finde ud af,
hvornår mennesket helt præcis har fred, fuld uforstyrret fred. I vil
se, at han kun har fred under Sushupti (dyb søvn). For på det
tidspunkt er sanserne inaktive, sindet er uvirksomt og uafhængigt af
sanserne og deres mål. Så når sanserne bliver gjort ineffektive, til
at påvirke sindet, kan mennesket opnå fred.
Det er den virkelige
Sadhana, den grundlæggende Sadhana: tilbagetrækningen af sanserne
fra den objektive verden (Nivrrttimarga). Træn sindet i at fæstne
sig ved de indre kvaliteter hellere end de ydre tillokkelser. Brug
sindet til at rense følelserne, impulserne, holdninger,
tilbøjeligheder og bevidsthedsplaner. Lad det ikke ophobe snavs fra
den ydre verden og deponere det inde i sig selv. Hvis det er knyttet
til arbejdet, bliver konsekvenserne af arbejdet knyttet til det.
Arbejdet uden tilknytning er det reneste; det belemrer ikke sindet
med opstemthed eller skuffelse.
"Jeg gjorde det", "Dette er
min": disse er de to gifttænder, som forgifter individet. Træk
gifttænderne ud, så kan slangen styres og leges med som et kæledyr.
Disse organisationer må være årvågne og se til, at egoisme og
følelsen af personlig besiddelse, stolthed og præstationer ikke
overfalder dem. Det er målet, der bør holdes for øje.
Når en organisation startes,
må den fastsætte visse regler og vedtægter. Men vore regler er alle
sammen af en anderledes art. Vore regler lægger vægt på, at
medlem-merne først bør praktisere, hvad de står for. Alt hvad I
ønsker andre skal gøre, må I først praktisere i det daglige
hengivent og med urokkelighed. I må synge Bhajan regelmæssigt og
systematisk, før I rådgiver andre om virkningsfuldheden af Bhajans.
Når I ønsker at blive æret af andre, må I lære at ære dem først.
Tjeneste er blevet et ord med almindelig udbredelse, men dets værdi
er meget reduceret ved brugernes hykleri. I realiteten er det kun
dem, som lider kval, samme kval, ved synet af smerte og lidelse, nød
og sygdom, der har ret til at tjene; for de tjener ikke andre, de
tjener sig selv, tjener for at fjerne deres egen pine så hurtigt og
så klogt, som de kan. Tjeneste for andre er den medicin, man behøver
for at lindre den nød, som fylder en ved synet af et andet væsens
nød. Føl at I tjener jer selv, at I tæmmer jeres eget ego. I modsat
fald forhøjer tjeneste jeres selvfølelse og udvikler en følelse af
overlegenhed, og begge er åndeligt ødelæggende. Mad er medicinen for
sygdommen sult; drikke, for sygdommen tørst; for sygdommen Bhavaraga
(Fødsel-Død-Kredsløbet) er Bhagavan medicinen; for sygdommen begær
er Jnana (viden) et særligt middel. For sygdommene tvivl,
fortvivlelse, og usikkerhed, som er Sadhaka'ernes (de åndeligt
søgendes) erhvervs-sygdomme, er det mest effektive hjælpemiddel
Paropakara (Tjeneste). For den alvorligste infektion Asanthi (bekymring)
er kur behandlingen Bhajan. Organisationen bør hellige sin tid til
at tilvejebringe disse hjælpemidler til de lidende.
En åndelig organisation er
virkelig hævet over alle regler og vedtægter; Atma'ens område er
uden for vedtægternes grænser. I denne forstand er regler enten
menings-løse eller overflødig i Sathya Sai organisationerne. Men for
i det mindste at tilfredsstille landets love for sådanne
organisationer må nogle regler indføres. F.eks. hvem kan blive
medlemmer af disse organisationer, og hvad er deres kvalifikationer?
1) Naturligvis må de være
ivrigt søgende efter åndelig fremgang
2) De må have fuld tro
på Navnet, som organisationen bærer, og i at sprede det Navn på en
måde passende til Dets budskab og storhed.
3) Desuden må medlemmet
have vundet anerkendelse som en god person.
Det er alle de
kvalifikationer, der er nødvendige; intet andet tæller. Det er ikke
nødvendigt at have penge eller jord, eller kundskaber, indflydelse
eller autoritet eller social position.
Hvis I har de tre nævnte
kvalifikationer, kan jeg forsikre jer, at I - selv om I ikke er i
nogen organisation, der bærer Mit Navn - vil have en plads her (Baba
peger på sit Hjerte, som stedet hvor de bliver accepteret).
Organisationerne må være sådan, at medlemmerne anser dem for egnede
steder til at uddybe deres Sadhana, at udvikle deres fortrin og at
overvinde deres ego ved kontakt med medmennesker, som er fri for det
mindste spor af denne dødelige gift. Hvis dette er opnået, er deres
succes sikker. For det andet, hvilke pligter har medlemmer og ledere/ansvarshavende?
I ved at staten påbyder jer af aflægge en højtidelig ed, når I får
et embede eller overtager et hverv.
På lignende måde bør hvert
medlem og leder/ansvarshavende aflægge ed fra det allerdybeste af
hjertet, før de engagerer sig i aktiviteterne. "Swami, frels mig fra
enhver handling eller forsømmelse, som på uheldig måde vil påvirke
de tre kvalifikationer, Du har fastsat. Velsign mig med den
færdighed, intelligens og entusiasme, der er nødvendig for den
opgave, jeg har helliget mig at udføre for min egen opbyg-gelse. Før
mig ad den rette vej; udspred Din Nåde over mig, så jeg kan opnå et
hæderligt navn i dette forsøg; beskyt mig mod fristelse og fejltrin".
Når I står op om morgenen fra sengen, bed således. Om aftenen når I
går i seng, overvej da jeres handlinger i betingelserne for
medlemskab, og hvis noget forkert er begået ubevidst, bed om at det
ikke må ske igen. Beslut på denne måde at hellige jer disse idealer
for arbejdet forude.
Et andet punkt jeg ønsker
at understrege er dette: Der er mange andre organisationer med
åndelige mål i dette land (Indien), under forskellige navne, knyttet
til andre Navne og Former af Gud, som Rama og Krishna. I kender den
Ene Guddommeligheds navne og former. I jeres organisation er der
måske nogen, som insisterer på, at man kun bør synge Sai Bhajans, og
at kun Sathya Sai's Navn og Form skal bruges. Dette er en stor
misforståelse. Derved svigter i Sai. Hvis I knytter jer til Sai og
skiller jer ud fra Krishna, får I et plus der og et minus her; det
opnåede resultat er nul. Lad i denne sag være med at udvikle
fanatisme eller sekterisme. Andre har det måske, men det er ikke
nogen grund til, at I skulle møde dem med de samme svagheder. Prøv
at gøre jeres bedste for at undgå sådan infektion. Når de andre
organisationer behøver hjælp, gå og hjælp dem. Dette vil få dem til
at erkende den kærlige universelle natur i jeres holdning.
Desuden, lad være med at
opmuntre til uenigheder baseret på religion, sprog, eller andre
sådanne spinkle grunde. Folk som fremhæver disse forskelle hævder
f.eks. i Madras, at der kun bør synges Tamil sange eller i Andhra
Pradesh, at det kun er Telegu sange, der bør synges. Hvis sådanne
ideer bliver næret, vil de undergrave det Adhyatmiske (åndelige)
livssyn, holdningen af harmoni og enhed, som er åndens grundtone.
Dette er et område, hvor indre glæde, indre tilfredshed, indre
renhed er mere vigtig end ydre fremstilling.
Jeg kan ikke lide
indsamling af kapital. Men da nogle udgifter kan trænge sig på, må
jeg tillade det under meget strenge betingelser. Hver organisation
har som medlem-mer af Samithi - (d.v.s. ledergruppen, bestyrelse og
øvrige ledere/ansvarshavende) omkring ti eller femten personer.
Ligemeget hvilken udgift de beslutter sig for vedr. arbejdet i
samstha'en (organisationen), må de indsamle dem iblandt dem selv,
uden at søge hjælp fra dem udenfor kredsen. De må, naturligvis, yde
alt efter deres evner, og begrænse arbejdet til de midler de kan
samle blandt dem selv. Planlæg ikke udover jeres evner og rend rundt
med lister fra person til person for at få kapital. Ved dette får
institutionerne et dårligt navn og I vil heller ikke blive skånet. I
vil måske sige: "Men når Swami kommer til vort sted, må vi bruge en
masse på modtagelses arrangementer". Nej, jeg behøver ikke store
dekorationer, hvælvinger, flag og sådant udstyr. Jeg behøver blot en
mikrofon til at viderebringe Mine råd til folk. Selv en stol er
overflødig! Jeg kan tale stående. Giv sparsomt ud for minimale behov;
involver jer ikke i dyr luksus. Jeg ville gerne, at I brugte
eventuelle ekstra penge, som I har, til at bespise de fattige eller
til et lignende velgørende formål.
Forsøg bliver gjort mange
steder på at bygge Sathya Sai Mandirs (templer). Men Sathya Sai vil
blive lykkelig, hvis Han er anbragt i jeres hjerter; dette er
Mandiret, jeg holder af, ikke de andre. Når I søger at bygge de
andre Mandirs må I gå rundt og søge gaver. Religionen er gået
tilbage i dette land på grund af denne gave-søgen og gave-given.
Egentlig talt er den mest værdifulde gave et rent sind; giv det til
organisationen, og den vil lyse klart.
Jeg skal fortælle jer om en
metode, hvorved den ekstra kapital, I måske behøver, kan indsamles
til et hvilket som helst foretagende Samithi'en har i sigte. Beregn
på for-hånd hvad udgiften vil blive. Forudsæt det bliver tusind
rupees, fortæl dette til de femten medlemmer, og fastsæt en dag,
hvor de alle skal møde. Hold den dag en låst æske med en revne i
låget i et indre værelse, lad alle gå ind alene en for en i værelset
og anbringe i æsken, hvad han føler, han kan. Han kan slippe ud uden
at anbringe noget; Han har sin frihed til at gøre det; der er ingen
tvang. Hvis kapitalen bliver indsamlet med de andres viden, vil en
person, der er ude af stand til at give lige så meget som de andre,
måske føle sig ydmyget, så derfor er dette den bedste metode. Når
alle har sluttet deres tur, lad da kassen åbne og tæl beløbet. Hvis
det er util-strækkeligt efter beregningen, del underskuddet lige
mellem alle medlemmer og opkræv andelen fra hver. Hvis der er et
overskud, gem det da til den næste lejlig-hed. Lad være med at have
fortegnelser, henvendelser, kvitteringsbøger og alle de besværlige
indviklede kapital indsamlings kampagner. Det vil føre jer til at
lave kneb og usandfærdig-heder, kappestrid og bagvaskelse. Gør det
på denne stille og hellige måde, som er passende til de hellige mål
I har.
Nogle delegerede foreslog,
at underkomiteer skulle dannes og anerkendes. Men det vil forøge
antallet og således give plads for flere fejltagelser. Lad ansvaret
være hos nogle få pligttro personer. Distrikts formændene må se til,
at små enheder/grupper i landsbyerne får rigtig vejledning og hjælpe
dem med at udføre de opgaver, de har påtaget sig, og at sende
fortolkere af vedisk kultur til disse landsbyer for at instruere og
inspirere dem. Forsøg bør også gøres på at sprede åndelig viden og
indgyde længslen efter åndelig Sadhana blandt studenter og unge
mennesker.
Sathya Sai Seva Samithis må
have ordet, "Seva" (Tjeneste), på sinde og tage Seva arbejdet op med
begejstring. Seva bør være styret mod fjernelsen af fysisk lidelse,
lindring af mental smerte og fuldbyrdelsen af åndelig længsel. Nogle
områder er ramt af oversvømmelser, nogle af tørke; Samithien bør
gøre sig anstren-gelser for at bringe lindring til dem, som lider
under disse og andre naturkatastrofer.
Igår læste nogle en liste
op over helligdage, som centre og grupper skulle højtideligholde.
Den liste nævnte Sivarathri, Navarathri, Swamis fødselsdag og Guru
Pournima. Men I bør fejre de Mahatma'ers fødselsdage, som førte
mennesket til Gud inde i ham selv, og også alle de dage, jeres
brødre helligholder. Sæt ikke grænser til disse højtideligholdelser
og disse dage. Gør hver dag til en Hellig Dag og fyld den med mindet
om Gud og Hans Budbringere.
Tilvejebring først harmoni
blandt jer selv; søg ikke efter fejl hos andre eller fortrin i jeres
eget selv. Guds Faderskab og Menneskets Broderskab - hav fuld tro på
dette og fyld hver af jeres handlinger med ærbødighed og kærlighed.
Mød sammen engang om ugen eller engang hver fjortende dag eller i
det mindste engang om måneden; få nogen til at holde foredrag for
jer, eller engagere jer i Bhajan eller studier eller Dhyana; oplev
begejstringen i åndeligt kammeratskab. Ethvert medlem i foreningen
bør have et eller andet arbejde, der er tildelt ham, og han må være
tilstede, når som helst sådanne møder holdes, med mindre naturligvis
det vil være fysisk vanskeligt.
Jeg må fortælle jer om et
andet punkt også. Hvor I end er, ligegyldigt hvilket arbejde I gør,
gør det som en handling i tilbedelse, en handling i pligttroskab, en
handling til lovprisning af Gud, som er inspiratoren, vidnet Herren.
Del ikke jeres aktiviteter som "Disse er for min skyld" og "Disse er
for Guds skyld". Selv hvis I deler nul med nul får I én. Når I
arbejder, bør der ikke være nogen rest, ingenting bør være tilbage.
Se alt arbejde under ét. I bør ikke, siger Sastraerne (hellige
skrifter), efterlade nogen som helst rest eller restgæld, i sygdom,
i hævn mod fjender, i kredsløbet fødsel-død. Fuldend alt, ned til
det sidste. Det bør ikke dukke op igen. Hvis I tilbyder alle
handlinger ved Herrens fødder og befrier dem for enhver antydning af
egoistiske bånd, vil følgerne ikke binde jer; I er fri, I er befriet,
I har Moksha.
Den første All India
Konference i Bhagawan Sri Sathya Sai Seva Organisationerne.
Madras: 21/4-1967.
Kilde:
Sathya Sai Speaks Vol. VI, kap.7.
Oversættelse:
Birgit Olesen
Online kilde :http://www.sathyasaibaba.dk/ |