Hvad er livet for en størrelse

Hvad er livet for en størrelse.

Jeg prøver at forstå - og leve efter, at livet er her og nu.
At livet er det, der sker her og nu, at livet er vores uddannelse i at tackle det, der sker her og nu med kærlighed og indlevelse. Sai Baba siger, at livet er en uddannelse, hvis formål er karakterdannelse - udvikling af moral og etik - og leve efter det, vi hver især erkender efterhånden.
At vi hele tiden skal udvikle os og stræbe efter at blive bedre til at have Gud med i vores handlinger.
At vi skal handle, men overgive resultaterne, konsekvenserne (frugterne) til Gud. At vi skal være utilknyttede til det, der sker og lære at se alt som Guds leg.

Dette indlæg vil tage udgangspunkt i fire af Babas sentenser omkring livet.

Den første lyder:

Life is a challenge, meet it!:
(Livet er en udfordring, mød den)

Som jeg ser det, ligger den udfordring i at se alt som Guds leg. Ikke at tage noget personligt.
Ikke at blive involveret med følelserne, når der sker noget, der ikke behager os.
At tage alle hændelser med et åbent sind, analysere, sætte grænser og gå videre.
Det at sætte grænser kan være noget af det sværeste at gøre, men det må nødvendigvis gøres, hvis situationen kræver det.
Det er noget af det kærligste, man kan gøre for andre mennesker - men så sandelig også for sig selv.
Det handler ikke om at "vise en anden dit eller dat", men om at se, at nu er jeg et redskab for Gud på den andens vej, og at handle derefter - på samme måde som man sætter grænser for et barn - med kærlighed og indlevelse - uden at sindet så meget som bevæger sig.
På samme måde skal jeg være parat til at tage imod Guds redskab (i en andens skikkelse), der sætter grænser for mig - Guds finger, der peger lige dér, hvor jeg har et arbejde at gøre.

Den anden sentens er:

Life is a dream, realize it!:
(Livet er en drøm, virkeliggør den)

Vi går vel allesammen og drømmer om at blive lykkelige. Mange prøver at finde lykken i de ydre ting: statussymboler af den ene eller anden art.
Men den virkelige lykke er at finde indeni os selv. Nemlig at finde ind til det gode i os selv og handle derefter. At frigøre os fra verdslige opfattelser af lykke er et meget vigtigt skridt.
I det hele taget er "ikke-tilknytning" utrolig vigtigt. At frigøre os fra oplevelsen af, at "jeg er kroppen" og at virkeliggøre, at "Jeg er Gud".
For min del har jeg meget at arbejde med - jeg skal til at forkaste alt det, jeg troede, betød noget, nemlig den ydre verden og begynde at have tillid til noget, jeg ikke kan se, men kun erkende ganske langsomt som værende sandt, efterhånden som jeg tør bevæge mig derud, hvor det kan gøre meget ondt. Kun min egen erfaring kan bringe mig videre.
Før i tiden havde jeg en opfattelse af, at det kun var nogle specielle mennesker, der kunne leve dette liv/denne drøm ud. Moses, Jesus, Frans af Assissi - i vor tid: Gandhi, Mother Theresa.
Min drøm har været at gå i kloster eller f.eks. at tage til Indien til Mother Theresa eller lignende. Jeg troede, at det var den eneste måde at arbejde for Gud på, men familietraditionen var ikke lige til at gå i kloster eller på anden måde at "arbejde" for Gud på den måde, og jeg var utrolig låst i denne tradition - denne opfattelse.
Men på et tidspunkt indså jeg, at der kun var én, der forhindrede mig i at leve på den måde - nemlig mig selv - eller sagt på en anden måde, at der faktisk ikke var noget, der forhindrede mig i at tage mit eget liv i mine egne hænder.
Så kom Sai Baba ind i mit liv, og han siger jo som bekendt, at vi skal blive i vort samfund, i vor familie og arbejde og tjene Gud der.
Hvor dejligt - hvor selvfølgeligt og hvor enkelt.
Så vi kan virkeliggøre drømmen her og nu.
Arbejde for Gud her og nu.
Der er intet sted eller tidspunkt, der er mere belejligt end her og nu.

Den tredje sentens er:

Life is a game, play it!:
(Livet er en spil, spil det - eller Livet er en leg, leg den)

Et udtryk, vi har omkring spil/leg er: Tab og vind med samme sind. Og det er vel egentlig, hvad Baba siger om livet:
At vi skal være upåvirkede af det, vi opfatter som ondt og godt.
Men er der noget ved at spille, hvis man ikke er opsat på at vinde?
Vi skal være opsat på at vinde, men vi skal passe på ikke at falde i den grøft, der hedder stolthed - eller åndeligt hovmod.
Det vil sige, at vi skal passe på ikke at se ned på andre, der efter vores mening "taber" og heller ikke at se ned på os selv, hvis vi føler, at vi "taber" en omgang.
Vi skal være upåvirkede og gå på med krum hals, spille endnu en omgang.
Vi skal øve os i at være udholdende, at være tålmodige og at være rene (at være ærlige).
Det er de tre P'er: Purity, patience og perseverance, som Baba beder os om at integrere i vores dagligdag.
At se på livet som en leg kan virke som en rød klud på mange, når man tænker på de mange frygtelige ting, der sker rundt omkring med sygdom og krige.
Men vi skal lære at opleve andre og os selv som Gud i forklædning - som sjæle, der skifter tøj (kroppe) - alt efter vores rolle i legen/legene (inkarnationen/inkarnationerne).
Det er det første skridt på vejen til at få klippet båndene til den verdslige tilværelse og opnå en forening med Gud.

Den fjerde sentens er:

Life is love, enjoy it!:
(Livet er Kærlighed, nyd den!)

Hvad er Kærlighed så?
Kærlighed er at give.
Altså kunne man omforme sentensen til "Livet er at give - nyd det".
For der er det ved det, at jo mere, man giver ud fra et rent hjerte, jo mere får man.
Det opleves nok af mange baglæns.
Forstået på den måde, at man bagefter kan se, at når man handlede i Sandhed og Kærlighed, fik man Sandhed og Kærlighed tilbage mangefold. Så det med at give for at få - dur ikke.
Min egen oplevelse af det, er at jeg før - efter bedste evne - levede efter Jesu ord:
"Gør mod andre, som du ønsker, at de skal gøre mod dig".
Det er utroligt smukt.
Jeg kunne bare ikke forstå, at de mennesker, jeg behandlede på denne måde, ikke behandlede mig, som jeg forventede - ud fra min forståelse af Jesu ord.
Men pludselig indså jeg, at det er fra Gud, man får Kærlighed, når man giver Kærlighed.
Det er ikke det andet menneske, man giver kærlighed, men Gud i det andet menneske, og da vi er forbundet sjæleligt, er det faktisk dig selv i det andet menneske, du giver Kærligheden.
Og det er så igen dig selv, der får Kærligheden.
Giveren og modtageren er eet - nemlig Gud.
Hvor mange af os tør i virkeligheden nyde den Kærlighed, vi får fra Gud. Det er jo ikke altid i den form, vi forventer, en gave skal være. Guds Kærlighedsgave til os vil altid være noget, der kan bringe os videre på den åndelige vej, selvom vi i øjeblikket oplever det som negativt og stor modstand.
Baba siger, at solen skinner på alle lotusblomsterne, men det er ikke alle, der lukker sig op.
Ikke alle blomsterknopper er parat til at åbne sig på samme tid.
Så her gælder det om at turde åbne sig og modtage solens stråler - Guds Kærlighed i enhver form.
På denne måde har Jesu ord for mig fået en helt anden betydning - nemlig:
Gør mod Gud, som du ønsker, at Gud skal gøre mod dig.

Artiklen sendt til denne website af Inge Lise Christiansen

innerpeace

Indre fred, som de fleste af os paradoksalt nok søger i de ydre ting. Det være sig en partner, et spændende arbejde, en ny bil, en ny båd, en hund, et barn, faktisk hvad som helst - men af ydre karakter. Vi ser rundt på de andre - og ser nok en skinnende overflade, men ikke hvad der ligger under den af usikkerhed, mindreværdsfølelser, frustrationer af den ene eller anden art. Vi overdænges af reklamer, der fortæller os, at hvis vi bare bruger den eller den sæbe, den eller den drik, går i tøj med det eller det mærke, er slanke, er rødhårede osv., jamen så er vores lykke gjort.

Hvis vi bare kunne blive nummer EET, hvis vi bare kunne, hvis vi bare kunne ..., hvis vi bare ....... Og det tror vi så på, men så skulle vi jo så bare lige - og så hekser vi rundt i håbet om at finde vores vej i livet.

Vores yngste datter sagde forleden dag: "ja, og så når man er blevet nr. l, hvad så?" Ja, hvad så? Tomhed, tomhed, men så må vi jo straks ud at finde på nye projekter, vi kan identificere os med. Og rouletten kører. Dansen om guldkalven fortsætter.

Jeg har et lille citat her, som lyder:
"Vi arbejdede hårdt, men hver gang det begyndte at fungere, blev nye planer om omorganisering iværksat. Jeg lærte mig senere i livet, at vi er tilbøjelige til at møde hver ny situation gennem omorganisering, og jeg lærte også, hvilken vidunderlig metode dette er til at skabe illusion om fremgang, mens det i virkeligheden forårsager kaos, ineffektivitet og demoralisering".

Dette er et citat fra romanen "Satirae", skrevet af Cajus Petronius, der døde år 66 e.kr. efter et liv som embedsmand hos den romerske kejser Nero, men det kunne lige så godt være skrevet i vor tid.

For vi er ikke blevet ret meget klogere.

I firserne hed det Villa, Volvo og Vovhund (de 3 v'er). Det var det, vi stræbte efter. I halvfemserne er der kommet er par v'er til: video, vaskemaskine, og det fortsætter nok i det uendelige med andre bogstaver: compactdisc, computer, mikroovn, mobiltelefoner mere og mere forfinede osv. .....

Indtil vi tager fat i os selv - standser op og siger: "Ja, og hvad så?"

Og dér - lige netop dér - har vi så chancen for at søge, hvor der skal søges, nemlig indad. For inde i os selv, langt inde - det, vi i vores iver med det ydre har glemt - har dækket - af en masse ønsker, begær, egoisme - derinde er den INDRE FRED.

Kan vi få fjernet dette dække, dette begær, denne vrede, jalousi, had, selviskhed, grådighed, stolthed og alle lignende mørke følelser, som et tørklæde, vi trækker tråde ud af - som et snavset spejl, vi vasker støvet af - så vil vi opdage, at inde bag disse findes et DIG, et DIG, der indeholder tolerance, tilgivelse, sandhed, samklang i tanke, ord og handling, ydmyghed, selvtillid, ansvarlighed, overgivelse og ikke mindst kærlighed til alt levende - til livet selv.

Sai Baba siger:

For at være et betydningsfuldt menneske i verden, bør man have tre egenskaber:

l. En stærk overbevisning om nødvendigheden af at være god
2. Være fri for had, misundelse og egoisme
3. Påskønne og glæde sig over andres medvind
Gennem disse tre egenskaber grundlægges et menneskes betydning.

Og nu tænker I garanteret det samme, som jeg gjorde engang:
Det er altså ikke mig, der kan gøre noget, nej, nej, det er alle de andre. For at nævne et par stykker: ægtefællen, børnene, vennen, veninden, forældrene, naboerne, kollegerne, cheferne, lærerne, vejret, bilen, barndommen, samfundet eller endog generne, der "totalt umulige" at håndtere. Hvis bare alle disse ville være på min side, så ville jeg have indre fred.

Men det er ikke hos de andre, det er hos os selv, vi skal søge denne INDRE FRED.

Det første, jeg hørte af Sai Babas lære var dette (noget af det smukkeste, jeg har hørt):
Der er kun én religion, det er Kærlighedens religion
Der er kun ét sprog, det er Hjertets sprog
Der er kun én race, og det er Menneskeheden
Der er kun én Gud, og Han er allestedsnærværende.

Hvis Gud er allestedsnærværende, jamen så må Han nødvendigvis være indeni os også.

Jeg har valgt at fortælle om fred, fordi jeg synes, at det må være den vidunderligste fornemmelse at have fred indeni - at være bevidst om, at alt er, som det skal være - at det, der sker, skal ske - at intet ondt eksisterer, men at alt her er en illusion, som er skabt af det Højeste, af Gud, for at vi mennesker kan lære at opdage vores iboende Guddommelighed.

At opdage Gud i os selv.
At opdage Kærligheden i os selv.
For Gud er kærlighed.

Det kan vi gøre ved at leve efter Sai Babas lære, som bygger på:
Sandhed, Ret Handling, Indre Fred, Kærlighed og Ikke vold.

Intet fungerer uden Kærlighedens kraft.

For kun via kærlighedens kraft kan vi tænke, handle, føle og forstå uden at begære frugterne - at være uselviske - at VÆRE i overensstemmelse med vort indre Selv.

Derfor må vi indse fuldt og helt, at det er indeni os selv, at alle tilstande af kaos findes. Har vi kaos i os selv, har vi kaos med verden. Har vi fred med os selv, har vi fred med verden.

Sai Baba siger:
Fred i dig selv giver fred i hjemmet. Fred i hjemmet giver fred i landsbyen, fred i landsbyen giver fred i landet og fred i landet giver fred i verden.

Han siger også:
"Erkendelsen af egne fejl er begyndelsen til visdom".

Sai Baba beder os jo om at udrydde alle de mørke følelser. Det betyder ikke, at vi skal lægge låg på, når de dukker op. Nej det betyder, at vi skal erkende og acceptere, at vi har dem, at det er okay, for vi indeholder dem, lige såvel som andre mennesker indeholder dem.

Vi skal se på dem og transformere dem til noget andet, vi skal give dem lys og sige: "Hej, er du nu der igen, men jeg har ikke brug for dig i den form, du har nu, men hvis du (f.eks. min vrede) kunne vendes til forståelse og derved tilgivelse, ja, så kan jeg bruge dig".

Og det er - kan jeg love for - ikke noget, der kan gøres på 10 minutter, men hovedsagen er, at vi er begyndt at gå vejen, og at vi ikke giver op, men bliver ved, indtil det lykkes. Det er væsentligt. Men det allervæsentligste er, at vi gør tingene med et rent hjerte - med et oprigtigt ønske om at arbejde med vores egen åndelige udvikling.

I det øjeblik, vores ego træder frem, kan vi ikke høre Guds stemme. Sai Baba siger ganske enkelt, at Han forlader os, indtil vores ego er væk igen, så først kommer Han tilbage til os og hjælper os videre. Jamen, så skulle det jo være iorden ret hurtigt, jeg var jo kun vred i et par timer eller så, - men nej, for det energiniveau - den energitilstand - den vibration - vores krop, sind og sanser var i før vredesudbruddet, er nedbrudt så meget, at det faktisk tager 3 måneder at opbygge det igen.

Men Sai Baba hjælper os blidt og kærligt med at gå vejen. Han siger, at tager vi ét skridt mod Ham, tager Han 100 skridt mod os.

Det er ikke altid en dans på roser, for kun i modgangen lærer vi, men når vi ved, at vi bliver vejledt med Hans kærlighed og overbærenhed, så er det til at gennemleve. Vi kan altid bede Ham om hjælp, og Han hører os og hjælper os.

Sai Baba siger: "Tålmodighed er al den styrke, mennesker behøver".

Indre fred handler også om at tage ansvar. At tage ansvar for sig selv og sine handlinger og ikke ustandselig at give andre skylden for, at nu blev det til problemer. Og kan vi lære at se på problemer - ikke som problemer - men som udfordringer, vi skal lære noget af, er meget vundet. Vi skal faktisk sige tak for de læresituationer (læs modgang), vi får tildelt.

Vi kommer til at føle en større indre fred, hvis vi evner at "stille os på sidelinien", at være "vidnet", og spørge: "Hvad skal jeg lære af dette her?"

Det bringer mig frem til, at indre fred i høj grad handler om positivitet.

Sai Baba siger: "Se det gode, hør det gode, gør det gode".

Det kræver uhyre energi at gå rundt og hænge sig i alle de dårlige ting, andre gør og alle de dårlige sider, andre har - vende og dreje det indeni sig selv, evt. dele det med ægtefælle, venner og bekendte.

Det GIVER energi kun at beskæftige sig med andres gode sider og lade dem selv tage sig af deres eventuelle dårlige. Den opsparede energi kan vi jo så passende bruge på vores egen åndelige udvikling.

Sai Baba siger, at praktisk viden er meget væsentlig på den åndelige vej. Han siger, at lige meget hvor mange bøger, vi studerer, hvor store mennesker, vi møder, hvor mange kloge taler, vi hører, vil det ikke være til nogen nytte, hvis vi ikke bringer en eller to af de ting, vi hører, til udførelse.
Det alene vil give os virkelig fred.

Her til sidst kunne jeg tænke mig at citere et af Sai Babas breve:

Efter lang tids søgen overalt, i templer og i kirker, på jorden og i himlen kommer du endelig tilbage, idet du slutter cirklen, til din egen sjæl og finder, at Han, for hvem du har grædt og bedt i kirker og templer, som du har betragtet som mysteriernes mysterium, omgivet af hemmelighedsfuldhed, er den nærmeste af det nære, er dit eget selv, din sjæls, dit legemes og livs virkelighed. Den virkelighed er din natur. Åbenbar den. Det er Sandheden - og Sandheden alene, som er ens virkelige ven og slægtning. Hold fast ved Sandheden, træd vejen for retskaffenhed og ikke et hår på dit legeme vil blive krummet. Meditation er intet andet end at hæve sig op over begær. Det er ved at fornægte ego'et, at man bekæmper de onde magter og holder sindet i skak.

Med kærlighed og velsignelse
Sri Sathya Sai Baba

top

Artiklen sendt til denne website af Inge Lise Christiansen

saibabaofindia -English & Danish website