Fra Bal Vikas
bladet nr. 9, september 1998
Den Hellige Skygge
For længe, længe siden levede en helgen, der var så god, at de forbavsede
engle steg ned fra Himlen for at se, hvordan en dødelig kunne være så
guddommelig. Han gik simpelthen omkring i sit daglige liv, idet han
udbredte dyd, som stjernen udbreder lys og blomsten duft uden overhovedet
at være klar over det.
To ord var hans totale dag: han gav og han tilgav. Og dog kom disse ord
aldrig over hans læber. De blev udtrykt i hans parate smil, hans
venlighed, overbærenhed og barmhjertighed.
Englene sagde til Gud: "Oh, Herre, skænk ham miraklernes gave".
Gud svarede: "Jeg accepterer, spørg hvad han ønsker sig".
Så de spurgte helgenen: "Kunne du tænke dig, at en berøring fra dine
hænder kunne helbrede de syge?"
"Nej, det er englenes mission. Jeg beder, jeg ønsker ikke at ændre det."
"Kunne du tænke dig at blive et mønster for tålmodighed, der tiltrækker
mennesker ved glansen af din dyd, og på den måde glorificere Gud?"
"Nej", svarede helgenen, "hvis mennesker skulle blive tiltrukket til mig,
ville de fjerne sig fra Gud. Herren har andre metoder at glorificere Sig
på.
"Men hvad ønsker du da?" råbte englene.
"Men hvad kan jeg ønske mig" spurgte helgenen smilende. "Det, at Gud giver
mig Sin nåde, har jeg så ikke alting?"
Men englene ønskede: "Du må bede om et mirakel, eller også vil du blive
påtvunget et."
"Okay", sagde helgenen, "At jeg må gøre en masse godt uden nogensinde at
vide det."
Englene blev meget perplekse. De holdt et møde og lagde følgende plan:
Hver gang helgenens skygge faldt bagved ham eller ved hver side, så at han
ikke kunne se den, ville den have kraften til at helbrede sygdomme, mildne
smerte og trøste sorg.
Og således kom det til at foregå: Når helgenen gik omkring, ville hans
skygge, når den blev kastet på jorden på hver side eller bagved ham, få
golde stier grønne, få visne planter til at blomstre, give klart vand til
udtørrede bække, frisk farve til blege små børn og glæde til ulykkelige
mødre.
Men helgenen gik bare rundt i sit daglige liv, udbredte dyd som stjernen
udbreder lys og blomsten duft uden overhovedet at være klar over det.
Og folket respekterede hans ydmyghed, fulgte ham lige så stille, talte
aldrig til ham om hans mirakler. Lidt efter lidt glemte de endda hans navn
og kaldte ham kun: "Den Hellige Skygge."
Oversættelse Inge Lise Christiansen.
Copyrights
© 2004
www.saibabaofindia.com/saibaba
saibabaofindia -English & Danish website
Top
|