Marionetdukke
”Prøv lige nu at få fat i meningen i denne sang som en folkedans; I vil forstå, hvem dette ”I” er i et stort omfang. Det er muligt, at I vil opnå Vairagya (ikke tilknytning) i stort omfang gennem dette. Senere vil I forstå meningen med det, Jeg har at sige, mere klart og med større lethed. Læs ikke kun denne sang, men tænk godt over meningen af hvert ord. Sangen vil virkelig forvandle jeres hjerne!” – Sai Baba

"...Swami: Hør nu godt efter."

1.Thai! Thai! Thai! Thai! Thai! Tåbe
se denne dumme dukkes ubekymrede leg
åh Sjæl, lyt til den lange, lange fortælling
om dens fortid, dens fremtid, det, der ligger bagved og foran!

2. Først rullede den rundt i blødt slim i moders mave,
dens mørke fængsel.
Den kom ud med en klynken, men alle omkring smilede af lykke,
og holdt stort gilde.

3. ”Åh, hvilken tragedie! Jeg er blevet født igen”,
den vidste det og græd, både højt og længe.
Men hele tiden kærtegnede de den
og lo for at fremkalde en latter!

4. Den rullede hele dagen rundt i sit eget snavs
uden nogen følelse af skam.
Den rejste sig og faldt ved hvert skridt
legede hver dag barnlig leg.

5. Den render og springer rundt med en bande af venner
og lærer hundredvis af tricks og studehandler;
den vokser så høj, tyk og grov,
fra år til år, meget hurtigt og pænt.

6. Den danner par, skændes og forenes
på lyserøde skyer;
den synger med toner, aldrig hørt før,
og tager for sig af bægeret, enestående og forunderligt.

7. Det er Brahma*, der laver disse dukker parvis
og dukker og dukker i millioner,
men denne vor dukke ved ikke,
når den leger med dukker: Thim! Thim! Thim!

8. Denne Maya´s* dukke har – ligesom den hellige tyr –
Tamas*-rebet i næseborene;
begær og vrede er skorpionens piske,
der banker på slavens ryg.

9. Den hoverer med triumf, når andre stopper
foran den, svagt skælvende.
Den giver dem smerte; men kan ikke selv tåle
en mikroskopisk del.

10. Den bander og råber og slår ud med armene,
beklager sig og raser med blodskudte øjne;
det er virkelig et forunderligt syn –
besat af djævelsk vrede!

11. Den undersøger, forklarer, skriver, studerer,
den ved ikke hvorfor,
den løber rundt i panik for at indsamle
mad til maven, uanset den vil eller ej.

12. Åh, ser I denne mærkelige lille tåbe,
med så mange bøger i sin mavse,
vende og dreje sig, grøn af jalousi,
når den møder en lærd dukke?


13. Og I skulle høre dens hemmelige klukken,
når en skammelig sensuel trang,
et ondt, skjult begær
bliver tilfredsstillet i synd!

14. Den klapper med stolthed; hvad? Sin egen ryg!
For skønhed, kraft, vitalitet.
Imedens den hele tiden lidt efter lidt
bevæger sig hen imod senilitet.

15. Den vakler rundt, misser med øjnene gennem rynker og folder;
og når børnene råber,
”gamle abe, gamle abe”,
så åbner den munden og griner et tandløst grin,
og dens knogler vakler.

16. Indtil sidste stund er den fortabt af frygt,
slitage og mangen en frygtsom strid
til hvilket formål, åh dumme dukke, er din gispen og stønnen,
du er nødt til at møde din undergang.

17. Aha! Fuglen! Den ryster sine vinger!
Den filer sig ud, brrrr, ud fra kroppens bur.
Tom, strammes den, ledig, rettes den ud;
åh, tag den ud af syne; den svulmer op og stinker.

18. Elementerne samles med deres fem forældre;
dukkens ønsker er støv og aske;
Hvorfor græde, I tåber, når en af jer
falder på den overfyldte scene?

19. Onkler, kusiner, fætre, tanter og venner
går med tungsind til afdødes dør!
Desværre har Illusionens dukke glemt sine nærmeste,
det Guddommelige Navn, den Sande Forløsning.

20. Åh, Jiva*, læn dig ikke mod dette spinkle strå;
bare en nysen! Denne skrøbelige båd (krop),
som er udstyret med tre gange tre utætheder,
vil kaste dig ud midt i strømmen.

21. Denne dukke græder, den sover og vågner,
når der bliver trukket i snoren af en usynlig hånd,
er det Herren, som står bagved,
men tåben sværger, det er mig, mig, mig.

22. Dharma* og Karma* er de hårde snore,
Han strammer eller Han løsner.
Uvidende om dette, går dukken og vigter sig
på kryds og tværs hen over dækket.

23. Den tager verden for værende stabil –
denne dumme, knejsende tåbe!
En blinken! Han blæser showet omkuld.
Udgang for pomp og pragt!

24. Åh, Jiva*, du har arbejdet dig
gennem myre, slange og fugl;
søg og find - uden forsinkelse –
vejen til Evig Lyksalighed!

25. Velsign jeres held! I kan nu se
Sai Krishna, Han er kommet!
Vær hans slægtninge, og I vil vide
jeres ”hvad, hvorfor og hvordan”.

26. Kan en million ord, nok så kloge og viise,
tilfredsstille din sultne mund?
Tænd Sjælens Lys I stedet for,
og - befriet fra bindinger - løb ud og leg.

27. Denne sang, der fortæller om den dumme dukke,
gør Jiva* bedrøvet og klog! Jeg ved det;
Men Jiva!* Se Sathya Sai Nath´s store Leela*
og – Kend Dig Selv!

Sandeha Vivarini




*Dharma (Religiøs Pligt, Ret Handling)
*Karma (Hjulet af fødsel og død)
*Jiva (Den Individuelle Sjæl)
*Brahma (Skaberen, Gud)
*Tamas (Uvidende, sløv)
*Maya (Illusion)
 

Sandeha Nivarini