Mirakelmanden Sai Baba

Stemningen er forventningsfuld.

Vi sidder tusindsvis af mennesker på marmorfliserne i den store åbne ashram - mændene til venstre og kvinderne til højre.

Foroven hænger flere hundrede krystallysekroner under det smukt dekorerede loft. Foran rejser sig en paladslignende facade udsmykket med elefanter og figurer fra den hinduistiske mytologi. Her er plads til 10.000 hengivne.

I dag er vi måske det halve, som vi sidder her tidligt på eftermiddagen og venter. Kvinderne i hvide og spraglede sarier - mændene hovedsagelig klædt i hvidt.

Der småhviskes kun en anelse. Hovedparten er tavse og koncentrerede. Nogle er fordybet i meditation. Andre læser i hellige skrifter. De fleste blot opmærksomme på indgangen til templet ovre ved sidegemakket på kvindesiden.

 

»Han kommer ...«

En guldring i hånden

En midaldrende mand bliver bedt om at rejse sig. Mens manden mumler nogle bønner med hænderne samlet foran ansigtet, vender Sai Baba håndfladen ned, lader hånden rotere, knipser med fingrene - og ud af den tomme luft materialiseres en guldring.

Mængden gisper - og de nærmest siddende klapper.

Ringen glider på mandens finger som var den støbt til ham, og han sætter sig overvældet ned igen.

Sai Baba har udført seancens første mirakel.

Kort efter indtræder det næste.

Fra hans fingerspidser strømmer hellig aske, vibhuti, ned i hænderne på en gruppe unge mænd. De nærmeste maser desperat på med fremstrakte hænder for at få del i den guddommelige gave.

Dagens tredie mirakel sker ovre i kvindesektionen og kan kun registreres fra denne ende af hallen i kraft af kvindernes klappen.

Sai Baba forsvinder ind i et rum i paladset i nogle minutter. Han kommer ud igen, sætter sig ind i en rød bil og bliver kørt ud af templet. Han skal på sygebesøg på et af sine hospitaler.

Hele seancen har varet 25 minutter og gentages morgen og aften hver eneste dag. Desuden mødes Sai Baba dagligt med sine tilhængere i forbindelse med lovsang og andre spirituelle programmer.

Fra erindringens morgen har guruerne og hinduismen levet i tæt symbiose. Tusindvis af guruer med egen ashram, ideologi og tilhængerskare findes spredt ud over Indien. Koncentration er størst omkring Rishikesh og Haridwar i Nordindien, men de største og mest populære ashrams findes i de sydindiske stater Andra Pradesh, Tamil Nadu, Karnataka og Kerala.

Mange guruer har titusindvis af tilhængere også udenfor Indien, og adskillige har endda valgt at slå sig ned i Vesten. Men den største af dem alle er Sai Baba, hvis popularitet er vokset eksplosivt gennem det seneste kvarte århundrede.

Det kan være forkert at hægte etiketten »guru« på Sai Baba. Hans synlige udtryksform er hinduismen, og han opfatter sig selv som reinkarnationen af guruen Shirdhi Sai Baba, der døde i 1918. Men hverken Sai Baba eller hans tilhængere accepterer betegnelsen.

I deres univers er Sai Baba en levendegørelse af det guddommelige. Han betragtes som en avartar - en nutidig Messias.

»Du er Gud, jeg er Gud. Den eneste forskel er, at jeg er bevidst om min guddommelighed - du er endnu ikke bevidst om din,« er en af Sai Babas ofte citerede definitioner på sin identitet.

Antallet af tilhængere er blevet anslået til op imod 50 millioner sjæle, og der eksisterer Sai Baba-samfund i mere end 130 lande.

Satya Sri Sai Baba blev født som Satyanarayana Raju den 23. november 1926. Den 13. maj 1940 kaldte han sig for første gang for Sai Baba, og fem måneder senere kom han en dag hjem fra skole og meddelte, at nu smed han bøgerne og hengav sig til sit kald.

 

Den ny Messias