Realiser jeres medfødte Guddommelighed for at opnå Fred.


Uden Sandhed, Ret handling, Kærlighed og Fred er værdien af al jeres uddannelse nul;

Uden Sandhed, Ret handling, Kærlighed og Fred er det hellige ved alle jeres velgørende gerninger nul;

Uden Sandhed, Ret handling, Kærlighed og Fred er nytten af de opnåede magtpositioner nul; Uden Sandhed, Ret handling, Kærlighed og Fred er resultatet af alle jeres gode handlinger nul.

(Telugu digt)



Kærlighedens Legemliggørelser!

Menneskelig fødsel har til formål at opnå fred og ikke til at beklæde magtfulde stillinger. Man kan have al slags velstand og komfort, men uden fred har livet i sig selv ingen mening. Der er mange i denne verden, der er velstående, højt uddannede og beklæder magtfulde stillinger. Men på hvilken måde nyder samfundet godt af dem? De har ikke tid eller tilbøjelighed til at tørre den lidende menneskeheds tårer. Hvordan kan vi hjælpe de fattige og undertrykte? Dette bør være de magtfulde folks anliggende. Men ingen synes at tænke i de baner. Under dække af navnet ”socialt arbejde” beskæftiger folk sig i virkeligheden med ”udstillings-arbejde”)! De fordriver tiggerne, der kommer til deres dørtrin for at tigge om almisser. Mennesket bør engagere sig i barmhjertighedsgerninger for at opleve fred.

Til at begynde med bør I forstå betydningen af udtrykket Manava (menneske). Hvad er et menneskes mål? Er det at stræbe efter opfyldelsen af sine ønsker? Er det at komme frem i livet i verdslig forstand? Er det at nyde følelsesmæssige fornøjelser? Menneskeligt liv er en blanding af glæde og sorg. Det er ikke muligt at opleve den ene og udelukke den anden. Hvordan kan I forvente at opnå glæde og fred, hvis I ikke er forberedt på at hjælpe jeres medmenneske? Enhver må opleve op- og nedture i livet, men de er som forbipasserende skyer. Vanskeligheder er en del af livet. Ingen kan undgå dem. Derfor må man behandle glæde og sorg med ligevægt. Der er fornøjelse og smerte og omvendt. Man bør ikke blive opløftet af glæde eller nedtrykt af smerte. Vi må udvikle en tilstand af ligevægt for at gøre fremskridt i livet. Samatwa (lighed) er helt essentiel, for at Samaja (samfundet) kan gøre fremskridt. Sukhadukhe samekruthwa labhalabhau jayajayau (man bør opretholde ligevægt i glæde og sorg, gevinst og tab, sejr og nederlag). Men til trods for at kunne nyde al komfort og fornøjelser, er mennesket ude af stand til at møde selv et lille problem. Det bliver foruroliget og bedrøvet over den mindste vanskelighed. Hvis I spørger en person, der klarer sig godt, om vedkommende er lykkelig, hvad vil svaret være? Vedkommende vil sige: ”Jeg mangler ikke penge. Mine sønner er godt etableret. Mit hjem er godt møbleret med alle typer af komfort og bekvemmeligheder. Jeg har alt i livet med undtagelse af fred i sindet.” Hvordan kan man opnå fred i sindet? Det er kun muligt, når man realiserer sin medfødte Guddommelighed. Hvorfor er vi ikke i stand til at opleve fred? Hvor ligger fejltagelsen? Vi bliver ved med at spørge andre: ”Hvem er du?” Men vi gør os ingen anstrengelser til at spørge os selv: ”Hvem er jeg?”. Der ligger fejltagelsen. Når vi indser, hvem vi virkelig er, vil vi for evigt blive fri for sorger og vanskeligheder. Derfor bør vi først og fremmest anstrenge os for at realisere vor sande identitet. Hvad er nytten af at vide alting uden at være opmærksom på Selvet?



Er det ikke en nytteløs handling at så frø, når det ikke er regntid? Selv hvis det er regntid, kan I så høste en afgrøde, medmindre I har sået frø? Både det positive og det negative er nødvendigt for den elektriske strøm for at virke. På samme måde er både egne indsatser og Guddommelig Nåde essentielt for at opnå succes med jeres bestræbelser.



Easwara Sarva Bhutanam (Gud bor i alle skabninger), Isavasyam idam sarvam (hele universet er gennemtrængt af Gud). Vi må indse, at vi er født for at opleve vores medfødte Guddommelighed og ikke kun for at nyde verdslige fornøjelser. Vi må gå ad den spirituelle vej for at opleve vores medfødte Guddommelighed. Hvis vi mangler spirituel livsanskuelse, fortjener vi ikke at blive kaldt mennesker. Faktisk er det det samme som at forråde Gud. Gud forventer ikke, at I tilbeder Ham. Han forventer, at I lever et ideelt og meningsfyldt liv.



Engang spurgte vismanden Narada Herren Vishnu om, hvad der var den kongelige vej til udødelighed. Da svarede Herren Vishnu: ”Man må indse, at Jeg er til stede i alle væsener.” Den Guddommelige Gnist er til stede i alle. Mennesket er ikke bare en dødelig. Dets inderste væsen er Guddommeligt. Jiva (Individuelle Sjæl) og Deva (Gud) sameksisterer. Den første er negativ og den sidste er positiv. Herren Vishnu fortalte Narada: ”Jeg må antage en menneskelig form for at kunne bevæge mig imellem mennesker og beskytte verden. Jeg er til stede i alle i form af Atma (Selvet). Når mennesket konstant kontemplerer på Atma´s princip, manifesterer Jeg Mig Selv.”



Atma´s samme Guddommelige princip er til stede i alle. Den, der realiserer denne sandhed, oplever den altgennemtrængende Guddommelighed. Gud er i jer, med jer, rundt om jer, over jer og under jer. Imidlertid kan I ikke erkende denne sandhed, med mindre I opgiver negative følelser. Gud er overalt. I behøver ikke at søge efter Ham. Lad fast tro udvikles på, at Han er i jer. Gud har ikke en specifik form. Han er hinsides alle navne og former.



Da I er født som menneske, bør I stræbe efter samfundets velfærd. I er medlemmer af samfundet og jeres velfærd afhænger af samfundets velfærd. Påtag jer derfor aktiviteter, der er til samfundets gode.



Kærlighedens Legemliggørelser!



Identificer jer ikke med kroppen. I er Legemliggørelser af Atma.

Kroppen er opbygget af fem elementer og skal forgå før eller senere, men den Iboende hverken fødes eller dør. Den Iboende har ikke nogen som helst tilknytning og er det evige Vidne.

(Telugu digt)



Kan nogen sige: ”Min Atma er død”? Den fysiske krop forsvinder med tiden, men Atma er evig. Man kan se solens refleksion i en brønd, i en vandbeholder, i floden og også i havet. Der kan ikke være refleksion uden vand. Hvert menneske kan sammenlignes med en strøm, i hvilken refleksionen af den samme Atma kan ses. Solen er en, men det virker, som om der eksisterer en særskilt sol i hvert land. Når det er dag i Indien, er det nat i Amerika og omvendt. Solen kommer til syne på forskellige tider i forskellige lande, men den er en og samme. Vi kan ikke benævne den som indisk sol, amerikansk sol og så videre. På samme måde er Gud en. Sandhed er en. Kærlighed er en. Lev i Kærlighed. Når I holder jer til tvillingeprincippet Sandhed og Kærlighed, vil I erfare det Guddommeliges manifestation i alt.



Hvem er Gud? Faktisk er I selv Gud. Derfor bør alle udvikle den faste overbevisning: ”Jeg er Gud”. Når I udvikler en sådan fast overbevisning, vil der ikke være plads til ego og had. I er Gud og jeres medmenneske er også Gud. Lad et sådant princip af enhed og lighed udvikles. Når I sårer andre, sårer I faktisk jer selv. Sejr og tab er dele af livets spil. Man bør ikke kritisere eller dadle den anden. Når nogen møder fiasko med deres bestræbelser, hav medfølelse med vedkommende. Hvis I ikke identificerer jer selv med andre, vil forskelligheder nødvendigvis vise sig.



Hvem er I? I tror, I er kroppen. Men I er hverken kroppen eller sindet. Den menneskelige krop er som en vandboble. Hvordan kan I identificere jer med sådan en flygtig krop? I siger måske: ”Jeg er sindet”. Sindet er ikke andet end et bundt ønsker. En skønne dag er I nødt til at opgive alle ønsker. Lad derfor være med at identificere jer med sindet. Nutidens menneske har grænseløse ønsker. Dets sind svinger fra øjeblik til øjeblik og bliver derfor kaldt abesind. Lad ikke jeres sind opføre sig som en abe. I tilhører menneskeheden og hold derfor altid jeres sind roligt. Husk konstant jer selv på, at I er et menneske. Daivam manusha rupena (Gud er i menneskets form). Opgiv opmærksomheden på kroppen og lev i den konstante bevidsthed om, at I er Gud.



Vi bygger templer for at indvie idoler og tilbede dem. Hvor kommer idolet fra? Det er jeres eget værk. I tilbeder de menneskeskabte idoler, men I er ikke beredt til at tilbede den Gud, der er inden i mennesket. Der er ikke nogen pointe i bare at tilbede idoler, hvis I ikke realiserer jeres iboende Guddommelighed. Alle må respektere og holde den indvendige Atma´s principper i ære. Betragt Atmaviswasa (tillid til Selvet) som jeres virkelige livsånde. Tro på idolerne er midlertidig. Når I går til Tirupathi, tilbeder I Gud i Herren Venkateswara´s skikkelse. I priser Ham og siger: ”Herren Venkateswara er vores familie-Gud”. Når I tager på pilgrimsrejse til Brindavan, tilbeder I Gud i Krishna’s skikkelse. I Ayodhya tilbeder I Ham i Herren Rama’s skikkelse. Afhængigt af sted og omstændigheder er Gud blevet tildelt forskellige navne og skikkelser. Men i virkeligheden er Herren Venkateswara, Krishna, Rama, Sai Baba En og Samme. Kald på Ham med et hvilken som helst Navn, og Han vil svare. Der er ingen forskel. I bør ikke blive vildledt af forskelle i navn og skikkelse. Lad fast tro på Atma´s Enhed udvikles. ”Der er mange religioner, men målet er Et”.



Kærlighedens Legemliggørelser!

Ved at være kommet her efter at have brugt mange penge og udholdt ubehageligheder, bør I gøre ordentligt brug af jeres ophold her. Spørg jer selv, om I har tilbragt jeres tid på en målbevidst måde. Hvad nytter det at komme her, hvis I ikke praktiserer Swami´s lære? Lad urokkelig tro på Enheden i Guddommeligheden udvikles. Kun da kan I opleve fred. Så længe, I ikke kontemplerer på Enheden i Gud, vil jeres sind fortsætte med at spille sine tricks.



I kan kritisere nogen som en dårlig person i dag og prise vedkommende som en god person i morgen. God eller dårlig er jeres egne tanker. Jeres sind er årsagen til begge. I virkeligheden er mennesket altid god af natur. Menneskeligt liv er højhelligt. Det er derfor, det siges: ”Daivam manusha rupena”. Lad være med at ringeagte jer selv ved at tro, at I er ”en sølle dødelig”. I er i sandhed Gud Selv. Det selv samme faktum, at I portrætterer Gud med en menneskelig skikkelse og tilbeder Ham, beviser, at det essentielt er Guddommeligt at være menneske. Giv ikke navne og skikkelser overdreven betydning. Forstå det Guddommeliges iboende princip.



Til hvilken nytte er det at blive født som et menneske, hvis I opfører jer som et dyr? I behøver ikke at opgive alting og blive en Sannyasi (vismand, der lever i asketisk tilbagetrukkethed). Se Gud i mennesket. Gud gennemtrænger alt. I kan ikke sige, at Gud er begrænset til et specielt sted. Det er ikke nogen steder, hvor Gud ikke eksisterer.



Sarvatah panipadam tat sarvathokshi siromukham, sarvatah sruthimalloke sarvamavruthya tishthati (med hænder, fødder, øjne, hoved, mund og ører, der gennemtrænger alting, gennemtrænger Han hele universet).



Vi dyrker ris. Men vi spiser den ikke i dens rå form. Vi fjerner skallen, der dækker kornet, og omdanner det til ris. Så længe der er skal på, er dens skæbne at blive genfødt. Vore ønsker er lige som skallen om riskornet. Vi vil være fri af cyklusen af fødsel og død, når vi opgiver alle ønsker.



Den rå ris bliver kun spiselig efter at have gennemgået processen med raffinering og bliver fordøjelig ris. Ris bliver brugt til at tilberede forskellige måltider, såsom Pulihora, Chitraannam, Chakkera Pongali, Paayasam osv. Rismel bliver brugt til at tilberede Idlis og Dosas (brød). Navnene på disse retter kan variere, men det er den samme ris, der er den essentielle ingrediens i dem alle. Lige som den rå ris bliver forvandlet til fordøjelig ris, bør jeres sind også blive renset gennem raffineringsprocessen, kaldet Samskara (renselsesritual).



I bliver vildledt på grund af jeres materielle livssyn. I må forandre jeres vision. Forvent ikke, at Gud vil forandre Skabelsen. Han har givet jer alting i dets oprindelige form. Men I forurener det på grund af jeres selviske ønsker. Sindet er hovedårsagen til alt dette. Tilintetgør derfor sindet og alt vil blive tydeligt for jer.



Kærlighedens Legemliggørelser!

Jeres hjerte er rent og helligt, men I er blevet vildledt af ønskernes skyer. Lige som solen og månen ikke er synlige for os, når der er skydække, er vi ude af stand til at se vores virkelighed på grund af vore ønsker.



Barndom går med almindelig leg med andre børn

Ungdom går med kærlighedsleg

Midaldrende bruger tid og anstrengelser på at samle velstand

Når alderdom kommer, kravler tiden af sted med nyttesløs længsel efter verdslige ønsker, alligevel er der ikke tid til at kontemplere på Gud

På denne måde bliver den kostbare menneskelige fødsel spildt, dybt forankret i Karma´s net.

(Telugu digt)



Mennesket føler stolthed over sin ungdom og fanges i Maya´s (illusionens) fælde. Når enden kommer nær, fortryder det, at det ikke har opnået fred i sindet til trods for, at det har nydt al slags komfort og fornøjelser. Mennesket gennemgår forskellige stadier i livet, såsom barndom, ungdom, midalder, og alderdom. Det (mennesket, red.) forandres imidlertid ikke med alderen. I stedet for at prøve på at forandre Srishti (Skabelsen), bør mennesket forandre sit Drishti (udsyn). Vi kan kun se virkeligheden, hvis vi forandrer vores Dristhi. Der er intet i vejen med Srishti. Guds Skabelse er perfekt og intet kan måle sig med den. I denne Skabelse kan Gud lade hvilket som helst ske ved Hans Guddommelige Vilje.



Så længe, man er udstyret med styrke og energi, kan man fornøje sig ved at deltage i Aatalu og Paatalu (spil og sang). Men imidlertid bør man ikke tillade sig nogen aktivitet ud over en vis grænse. Som alderen kommer, gennemgår den fysiske krop visse forandringer. I ved alle, hvilken stor sanger M.S. Subbulakshmi var. Imidlertid nægtede hendes stemme at samarbejde med hende på hendes gamle dage. Da hun nævnte det for Mig, fortalte Jeg hende, at hun havde overdrevet brugen af sin stemme, og at det var grunden til hendes situation.



Jeres stemme og jeres vision er bestemt til at forandres med tidens gang. I lider af uro og bekymring, fordi I stoler på jeres fysiske krop. Stol i stedet på det uforanderlige og evige Atmiske princip.



Mennesket ødelægger sit liv på grund af sine vaner. Det bør leve et retskaffent liv. Giv ikke mad og drikke overdreven betydning. Betragt karakter som jeres virkelige livsånde. Hvis I mangler karakter, vil I møde utallige vanskeligheder i livet.



Guddommelighed bliver beskrevet som ”Sath”, der betyder uforanderlig og evig Sandhed. Folk i forskellige religioner kalder det forskellige navne. Muslimerne priser Gud ved at sige: ”Allah Ho Akbar”. De betragter Gud som deres eneste tilflugtssted. Hvad enten man er muslim eller hindu, er Gud det eneste tilflugtssted for alle! I bør eftertrykkeligt sige til jer selv: ”Jeg ønsker Gud”. I bør fordybe jer i det Guddommelige og ikke i vin! Når I har accepteret Rama som jeres Gud, bør I tilbringe hele jeres liv i kontemplation på Rama. Men i disse dage er mennesket blevet lunefuldt. Den ene dag anbringer det et billede af Herren Rama på sit alter og begynder at tilbede Ham ved at gentage Hans navn; men hvis dets ønsker ikke er blevet opfyldt, skifter det næste dag Rama’s billede ud med Krishna’s.



En gang var der en hengiven af Herren Shiva. Han plejede at tilbede Shiva hver dag og gentage det hellige Panchakshari Mantra ”Om Namah Shivaya”. Men efter nogen tid følte han, at Herren Shiva ikke havde begunstiget ham. Derfor satte han Shiva’s billede ind i et skab og beholdt Rama’s billede på alteret. I begyndelsen kunne han føle lidt fred. Men hans ønsker forblev uopfyldte og han blev rastløs. Han satte så også Rama’s billede ind i samme skab og begyndte efter råd fra sin lærer at tilbede Krishna. Han gentog uophørligt det Guddommelige navn ”Gopala Krishna”. Efter nogen tid følte han, at selv ikke Krishna havde gjort ham noget godt. En dag kom en kvindelig hengiven hen til ham og sagde: ”Til hvilken nytte er det at tilbede Rama og Krishna? Du må hellere udføre Devi Puja (tilbedelse af Devi)”. Efter hendes råd satte han et billede af Devi på sit alter og begyndte at tilbede det. Da Puja´en var i gang bemærkede han, at duften fra røgelsespindene havde kurs mod det skab, hvor billederne af de andre Guddommeligheder befandt sig. Derfor besluttede han sig at fjerne disse billeder fra skabet, da han syntes, at røgelsespindende var til ære for Gudinden og at de andre Guddommeligheder ikke havde ret til at nyde duften. Straks viste den Guddommelige Moder sig for ham og sagde: ”Åh du dåre! Du tilbad Shiva nogle få dage og så gik du over til Rama og senere til Krishna. Hvilken garanti er der for, at du ikke også vil kassere Mit billede i morgen? Dette er ikke sand tilbedelse. Du bør kontemplere på et navn og en form til dit sidste åndedrag. Du bør forblive uforstyrret af vanskeligheder og leve et spirituelt liv. Fyld dit hjerte med hellige følelser. Kun da vil du blive forløst”. Hvis I ønsker at gøre fremskridt i livet, så glem aldrig Guds navn. Spred ikke jeres sind mellem det ene navn og det andet. Lad jeres sind være fokuseret på et navn og en form.



Manah eva manushyanam karanam bandhamokshayo (sindet er årsagen til menneskets binding og frigørelse). Sindet vakler på grund af ønskerne, der opstår i jer. Derfor vil I kun opleve fred, når I opgiver ønsker. Barmhjertighedshandlinger, der bare udføres, vil ikke gøre jer ædle. Giv jer selv til Gud med målbevidst hengivelse. Kun da kan I opnå fred og lykke. Kontroller jeres ønsker. Kontroller jeres tanker. Da vil alting være under jeres kontrol.



Kærlighedens Legemliggørelser!

I er udrustet med Sandhedens og Kærligheden evige principper. Sathyannasti paro Dharma (Der er ingen større Dharma (ret handling) end at holde sig til Sandhed). Betragt Sathya (Sandhed) som jeres livs grundpille. Følg Dharma’s vej. Kun da vil Kærlighedens princip manifestere Sig i jer. Når I har Kærlighed, vil I få succes med alle jeres bestræbelser.



Legemliggørelser af Atma (Selvet)!

I er ikke kroppen, der skal forsvinde. I er det Iboende, Der hverken har fødsel eller død. Det har ingen som helst tilknytning. I vil opnå udødelighed, når I engang realiserer jeres sande identitet. I vil blive fri for alle bekymringer og ønsker. I spørger måske: ”Er der nogen, der ikke har bekymringer og ønsker?” Jeg er Selv det levende eksempel på dette. Jeg har absolut ingen som helst ønsker. Alt er i Min hånd. Jeg kan give jer alt, I beder om. Men bed Mig ikke om materialistiske ting. De er flygtige som passerende skyer. Bed om det, der er evigt. Hele verden bliver opretholdt af tvillingeprincipperne Sandhed og Kærlighed. De er til stede i alt. Jeg er Sandheden, Der er til stede i alt. Jeg er Kærligheden, Der er til stede i alt. Sandhed og Kærlighed er altgennemtrængende. Men I bestræber jer imidlertid ikke på at erkende Sandhed og Kærlighed.



Kærlighedens Legemliggørelser!

I dag er I måske optaget af magtpositioner, men hvor længe kan I blive ved magten? Det er kun midlertidigt. Kun Guddommelighed varer evigt. I har valgt Sandhedens vej. Vig aldrig fra den. Glem aldrig Sandhedens princip, I har oplevet. I kan glemme alt i livet, bare ikke Sandhed og Kærlighed. Sandhed er Bahirvahin (manifesteret energi) og Kærlighed er Antarvahini (understrømmen). Begge må beskyttes og opretholdes. Det er menneskets pligt. Er man uden Sandhed og Kærlighed, fortjener man bestemt ikke at blive kaldt et menneske!



Kærlighedens Legemliggørelser!

Lad jeres liv være fyldt med Kærlighed. Begræns ikke jeres Kærlighed til jeres familie og venner. Del den med alle. Betragt, hvem I end møder, som legemliggørelsen af Guddommelighed. Del jeres Kærlighed med jeres medmenneske og bliv modtageren af dennes Kærlighed. Følg Sandhedens vej. Jeg underviser altid i Sandhedens og Kærlighedens principper. Menigheder som denne eksisterer kun for at tilskynde jer til at blive på Sandhedens og Kærlighedens vej. I er alle samlet her på grund af jeres Kærlighed til Mig. Når I er kommet her og har lyttet til Min tale, bør I praktisere Sandhed og Kærlighed i jeres dagligliv. Lad det uophørligt flyde til Gud. Dette var læren, Radha levede efter. Hun var en person, der altid havde Krishna i tankerne og hendes eget navn tildeler hende storhed og hellighed. Hvis I begynder med ”R”, får I ”Radha”, hvis I begynder med ”A”, får I ”Adher” (grundlag), hvis I begynder med ”D”, får I ”Dhara” (uophørlig strøm), og hvis I begynder med ”A”, får I ”Aradh” (tilbedelse). Dette betyder, at selve grundlaget i Radha´s liv var uophørlig Aradhana (tilbedelse) af Herren Krishna. Radha symboliserede Dhara (Naturen). Krishna er Paramatma (Gud). Radha kendte ikke andre end Krishna. Hun var totalt opfyldt af Kærlighed til Krishna. Det er på grund at en sådan etpunktet hengivelse, at hun kunne opnå frigørelse. Den, der aspirerer til at opnå frigørelse, bør følge Kærlighedens vej, som Radha gjorde.



Kærlighedens Legemliggørelser!

Jeg vil ikke gøre det ubehageligt for jer ved at tale så længe. Derfor vil jeg slutte Mit foredrag. Betragt et hvilken som helst arbejde, I gør, som Guds arbejde. Se Gud overalt. Jeg vil blive glad, når I udvikler sådanne Guddommelige følelser. Der er så mange folk samlet her. Jeg overfører Min Kærligheds og Nådes hellige rigdom til jer. Må I alle leve et langt, lykkeligt, sundt og fredfyldt liv!



(Guddommeligt foredrag, givet i anledning af Swami´s 80-tyvende fødselsdag på Santhi Vedika på Hill View Stadium den 23. november 2005)

oversættelse: SBOI ©

***SBOI***

<Sai baba DK