<<
Kapitel 16 >>
16:1 De studerende der søger Vidya skal besidde venlighed, medfølelse og
kærlighed til alle levende væsener. Venlighed overfor alle væsener bør være
selve hendes natur. Hvis den er fraværende, bliver hun en tølper. Mere end noget
andet betyder Vidya egenskaben af medfølelse overfor levende væsener. Hvis en
person nærer uvilje mod andre væsener, har hendes uddannelse ingen betydning.
Følgende råd, der gives i Gita’en, bringer det samme budskab: ”Adweshta sarva
bhoothaanaam”- ”Nær ingen uvilje mod noget som helst væsen”. På samme måde
advarer Gita’en nu og da om, at enhver fornærmelse, krænkelse eller forsømmelse
rettet mod noget levende væsen, er en handling der fornærmer, krænker eller
forsømmer det guddommelige. ”Sarva jeeva thiraskaaraam kesavam prathigachchati”
– ”Kærlighed og medfølelse skal ikke alene blive begrænset til menneskeheden.
Den skal omslutte alle levende væsener”.
16:2 Gita’en udtaler: ”Sunee chaiva svapaakecha, pandithaah sama darsinah”. Af
udtalelsen fremgår det, at det lærte menneske, der har tilegnet sig ydmyghed
gennem Vidya, skal behandle koen, brahmin’eren, elefanten, hunden og
hundespisere med lige stor medfølelse og hensynsfuldhed. Ensartet medfølelse der
udvises på denne måde, transformerer sig selv til ensartet lykke for modtagerne.
At ønske godt for alle er kendetegnet for èn, der har opnået Vidya. Den
indsnævrede syn der er begrænset til samfundet må opgives. Bharatha’s kultur
lægger vægt på den højeste sandhed, den mest frisindede indstilling. At
videregive dette ideal er formålet med Vidya, som det er udlagt i Bharath. Intet
andet land har forelagt sit folk et sådant ophøjet alt omfattende ideal.
16:3 I dag står landet foran ødelæggelse, fordi dette ideal er blevet
tilsidesat. Vidya er blevet kraftigt omskrevet, og uddannelsessystemet forurener
den sociale organisme med sit indsnævrede syn og uhæderlighed. Derfor må
udprægede forandringer gennemføres i systemet. Nu til dags har vi ren og skær
boglig lære. Men det der læres fra bøger må nødvendigvis bekræftes og korrigeres
gennem handling i det sociale liv. Først da kan viden om slægtskabet mellem
mennesker opnås. På denne måde forandres lærdom til Vidya. Du kan ikke opnå
Vidya ved alene at beherske læsning, skrivning og regning.
16:4 Efter en intellektuel undersøgelse må hver enkelt studerende ved enhver
anledning beslutte sig for, hvorledes hun vil lade sig vejlede om, hvilket mål
der er bedst, og hvilken handling der er bedst egnet for at nå målet. Såvel
målet som handlingen bør tjene samfundets behov og hjælpe til dets fremgang.
Folk burde ikke involvere sig i uretfærdighed, vold og umoralskhed. Ej heller
bør de først og fremmest tænke på egen vinding.
16:5 Studerende bør være meget opmærksomme på en anden vigtig kvalitet –
renlighed. Både ydre og indre renhed. Når en af disse ikke er til stede, bliver
personen ubrugelig til enhver opgave. Klæderne hun har på, bøgerne hun læser og
miljøet omkring hende, skal være rent. Det er den ydre renhed. Det vil sige, at
alle materielle genstande du bruger i dit liv, skal holdes rene. Tænderne og
øjnene, maden og drikke, alt bør holdes fri for snavs. Du kan blive sund som et
resultat af dette. Kroppen skal skrubbes og vaskes hver dag, for ellers vil lag
af støv forårsage kløe, og du vil få bylder. De vil muligvis kunne forvolde
infektion hos andre. Din vil fremstå i en forfærdelig forfatning. Muligvis ejer
du kun et eller to sæt tøj. Men du bør drage omsorg for, at de er vaskede, før
du tager dem på. De bør ikke samle snavs.
16:6 De bøger du anvender til dit studie, bør ikke smides alle vegne, men bør
ligge et bestemt sted. Du skal undgå at skrive på siderne. Papiret bør bevares
rent og pletfrit. Dem der ser de studerende, bør påskønne den omsorg, de udviser
for at holde tingene rene. Det værelse hun bor på, skal være fri for stank. En
studerende skal være i stand til at tiltrække sig alles kærlighed. Værelset hvor
den studerende bor, såvel som det tilstødende område, skal holdes rent. Og inde
på værelset bør der ikke hænge nogen usømmelige billeder på væggene. Udelukkende
billeder der inspirerer til ophøjede tanker og høje idealer, bør være synlige
for øjet.
16:7 Ligegyldigt hvor rig en person er, kan hun ikke være lykkelig uden et godt
helbred. Hun kan ikke skaffe sig fuldstændig glæde fra de rigdomme, hun ejer. Et
måltid gør hende udmattet; uden et måltid føler hun sig svag. På denne måde
trasker hun rundt uden nogen sinde at være glad. Så ydre renhed fremmer et godt
helbred og lykke.
16:8 Herefter skal I tænke på den indre renlighed. Det vil sige at holde sindet
og intellektet fri for snavs, fredsfyldt og helligt. Når tanker og følelser er
urene og i oprør, kan du ikke være rolig og lykkelig. Når sindet er forurenet,
er reaktionerne forurenede. For at holde sindet rent må du lydhørt analysere
situationer, der involverer andre og deres handlinger, og derefter beslutte dig
for hvordan du vil reagere. Du bør ikke haste med at drage konklusioner. At
antage andres reaktioner er ikke ønskeligt. Du skal udelukkende træffe din
beslutning vedrørende enhver handling efter intelligent skelnen og undersøgelse.
”Nogle fremgangsmåder anvendes af personer vi kender, så dem vil vi også
anvende”. Denne holdning er dårlig og nedværdigende, den er et tegn på svaghed.
Det er konsekvensen af grundlæggende uvidenhed. Får opfører sig på denne måde.
16:9 Du er født som menneske, og bevæger dig rundt som en uddannet person, og
alligevel følger du dumt andre som et får og forurener sindet med ideer, du får
fra andres læber. Alt dette bør undgås.
16:10 Andres ideer og udtalelser vil ofte være personlige, eller de forårsager
muligvis hadefulde følelser mellem folk. Hvorfor skulle du acceptere dem som
dine egne og danne dine følelser i overensstemmelse med dem? Du bør ikke prøve
at indrette dine følelser og adfærdsmønstrer for at tilpasse dem til andre. Du
bør ikke opgive din tro, dine erfaringer og din medfødte hellighed.
16:11 I vil måske ikke altid være i stand til at kende årsagen til jeres tro.
Den udspringer og er formet af jeres egne personlige sympatier og antipartier,
jeres egne dominerende følelser. Men I må ikke blive målet for vrede, had,
jalousi og de onde handlinger, disse følelser kan få jer til at begå. En
studerende bør udvikle udstrakte, altomfattende følelser. Først da er hun
berettiget til at tilegne sig den højeste lære. Først da kan hun nyde respekt i
samfundet. Hun skal holde sig langt væk fra snæversynede selviske tanker,
følelser og hensigter.