<< Kapitel 2
>>
2:1 Den ophøjede betydning af Vidya eller Den Højere Lærdom kan udelukkende
blive forstået af eller kommunikeret til en person, når det rene sind spreder
sit afslørende lys. Ingen slange, ingen skorpion, ingen giftige insekter vil
bevæge sig ind i et rum, der er holdt omhyggeligt rent. De vil kun opholde sig
på mørke beskidte steder. Af samme grund kan den hellige visdom ikke tage ophold
i hjerter, der er formørkede og urene. I stedet for finder giftigt yngel som
vrede et passende opholdssted i disse hjerter.
2:2 Hvad kan vand og sæbe udrette, når du ønsker at fjerne kullets farve? Det
hjælper heller ikke at vaske kullet i mælk. Den eneste måde er at lægge kullet
ind i ilden. Dette vil forvandle det til en bunke hvid aske. Det samme gælder,
hvis du er ivrig efter at fjerne uvidenhedens mørke og begærenes snavs. I det
tilfælde er du nødt til at opnå bevidsthed om Atma, eller sagt med andre ord
opnå viden om Brahma (BrahmaVidya). Mørke kan udelukkende fjernes ved hjælp af
lys. Du kan ikke overvinde mørket ved at bekæmpe det med mere mørke. Vidya er
det lys, du behøver for at fjerne det indre mørke. Vidya skænker den indre
oplysning. Vidya er den autentiske Purushothama Yoga, Den Højeste Persons Yoga,
som er beskrevet i Gita’en. Vidya er Den Højere Lærdom, viden om Den Højeste.
Denne yoga kan ikke købes for penge eller fås af venner eller bestilles fra
koncerner eller virksomheder. Hver enkelt må selv tilegne sig den og vinde den
gennem uafbrudt tro og intens hengivenhed.
2:3 Udtrykket: ”God is nowhere” (Gud er intet sted) kan forblive uændret. Der er
ingen grund til at tale imod det eller modsige det. Det eneste der er nødvendigt
at gøre, er at læse w’et i ”where” i forbindelse med det forrige ”no”, så
udtrykket kommer til at lyde: ”God is now here” (Gud er her nu). Det negative
bliver pludseligt positivt. Tilsvarende gælder, at hvis blot den opmærksomhed
der i dag er rettet mod universet, og som flagrer hid og did, bliver forenet i
én retning, vil adskillelserne og forskellene forsvinde, og mangfoldigheden
bliver til én enhed.
2:4 Ramakrishna Paramahamsa, Jayadeva, Gouranga, Tukaram, Tulsidas, Ramdas,
Kabirdas, Saradadevi, Meera, Sakkubai, Mallamma – disse personer mestrede ikke
de objektive fortolkninger og forklaringer af de mange videnskabelige og
åndelige skrifter. Alligevel beundres de den dag i dag af tilhængere af alle
trosretninger, tilhængere af alle overbevisninger og af alle folkeslag. Årsagen
ligger helt tydeligt i personernes urokkelige tro på Atma, der er opnået gennem
en renselse af deres sind. Alene Vidya skænkede dem denne renhed og klarhed.
2:5 Disse hellige personer fortalte, hvad deres hjerter var opfyldt af, præcist
som de følte eller oplevede det. Tænk imidlertid på nutidens personer, der
hævder at have Vidya. Er det ikke et faktum, at end ikke én ud af en million
taler om det, vedkommendes hjerte er opfyldt af? De udfører tilbedelse (puja)
til Sathyanarayana, Narayana eller Gud i Sathya’s (sandhedens) form én dag om
året. Hver eneste dag resten af året tilbeder de Asathyanarayana, usandhedens
Gud. Tilskyndelsen til at skaffe sig verdslig lærdom opstår fra den slags
tilbedelse. Fortjener den viden at blive kaldt Vidya? Nej, aldrig.
2:6 Når maden på en tallerken ikke bliver spist af os eller givet til en sulten
person, bliver den fordærvet. Det samme sker, når jeres fejl og svagheder ikke
bliver rettet, enten ved jeres egen indsats, eller ved at I følger de råd, I får
fra de medfølende sjæle, der har haft succes med renselsesprocessen. Forestil
jer, hvilken skæbne I vil få! Livet vil stinke ligesom en tallerkenfuld kogt
dhal, der har været sat til side alt for længe. Der var en fader, der roste sin
søn for dennes bedrifter og afslutningsvis sagde: ”Han har kun to små fejl. De
er 1) Han kender ikke sine egne fejl, og 2) Han vil ikke høre efter, når andre
påpeger dem.” Dette skete i fortiden. Men i dag er det ikke én søn, men alle og
enhver der er i den samme knibe. Det er blevet helt normalt for enhver fader at
beklage sig på denne måde. Er det værdien af den Vidya, de påstår at have?
2:7 Men børn er fra naturens side meget gode. Fejlen ligger i det system, der
skænker dem Vidya. Selvfølgelig er alle bekendt med dette faktum, men alle
undslår sig for at ændre det. Det er den væsentligste svaghed. Det er let at
rådgive på en million områder, men end ikke ét råd bliver fulgt. ”Systemet må
ændres fra grundskolen og helt op til universiteterne” - det er blevet formidlet
og annonceret i aviserne. Men ingen kan se, hvem der ændrer det eller blot
specifikt påpeger, hvilke ændringer der skal foretages og hvordan. Ingen sætter
fokus på systemets mangler.
2:8 Den kendsgerning at åndelige, moralske og adfærdsmæssige værdier er selve
højdepunktet af menneskets bestræbelser anerkendes ikke. Dem der ikke besidder
nogen indflydelse skriver artikler og essay’s om uddannelse, eller forfalder til
tom tale fra taterstole. Når de selv samme personer bliver autoriteter, justerer
de lovgivningen helt modsat af, hvad de tidligere proklamerede.
2:9 En magnet er i stand til at tiltrække jern, men den er ikke i stand til at
tiltrække jernstykker, der er dækket af støv og rust. Selvfølgelig er taler fra
talerstole gode, men problemet er, at det der bliver talt om, ikke bliver
praktiseret. Medmindre denne sygdom kureres, kan uddannelse og sand lærdom ikke
vise sit værd. Støvet og rusten på jernstykkerne er nødt til at blive fjernet,
for at magneten skal kunne tiltrække. Når sindet således er lutret, så kan
effekten blive, som digteren udtrykte det: ”En Mahatma har som kendemærke én
tanke, ét ord, én handling”. At disse tre er i harmoni, er det bedste bevis på
et menneskes værdi. Denne unikke værdi bliver nu afvist af mennesker af egen fri
vilje. For mennesket er uvidende om Atma Vidya, den ægte Vidya der burde læres.
2:10 Samtidig med Ramakrishna Paramahamsa florerede der mange lærde, pundit’er
og eksperter. Men den atmiske bevidsthed oplyste dem på ingen måde. Resultatet
er, at navnene på de lærde, pundit’erne og eksperterne ikke nævnes i dag. Alene
Ramakrishna’s navn er kendt over hele verden, selv om han ikke kunne påstå at
have viden inden for noget materielt eller objektivt område. Hvad er årsagen?
Vand med sukker og rent vand ser ens ud, når man ser på det. Drik det! Så vil du
være klar over, at den ene væske blot er vand, og den anden er sødmefyldt.
2:11 Ramakrishna Paramahamsa’s ord er fyldt med den højeste visdom; lærdes ord
er præget af boglig lærdom. Pundit’er, der foregiver at være lærde, har blot
gennemlæst teksterne og går efter økonomisk vinding; de iler ikke mod det
guddommelige. Tændstikker der er faldet ned i vand, kan ikke give ild, når de
bliver strøget, ligegyldigt hvor energisk du forsøger. De ødelægger til og med
tændstikæsken, der indeholder dem. På samme måde gælder, at hjerter der er
præget af verdslige begær og forehavender, muligvis kan udsende en strøm af
efterplaprende formaninger, men de har i bedste fald tilhørere – de har ikke
nogen, der praktiserer. De modtager måske rådet, men de vil ikke acceptere det
eller rette sig efter det.
2:12 Enhver begivenhed i verden har en bestemt årsag, der frembragte den, nemlig
viden. Selvfølgelig gælder det, at uden noget at vide noget om, kan der ikke
være nogen viden. Der er to slags viden: Åbenbar og skjult; direkte og indirekte;
Pratyaksha og Paroksha. Pratyaksha eller A-Paroksha (den åbenbare og direkte
viden) opnås gennem øret og de øvrige sanseorganer samt gennem andres ord.
Paroksha’en (den skjulte og indirekte viden), den sande viden, kender ingen
mangfoldighed. Den analyserer og forstår de tillokkelser og objekter, som
forfølger sindet. Den renser sindet og får hjertet til at favne mere og mere.