Med kærlig hilsen

Forord


1-100   101-200  201-300 301-400  401-500  501-600   601-700  701-800  801-900  901-1008
Nr. 201

Du skal aldrig såre andre, eller lade andre såre dig

 

Nr. 202

Du skal aldrig triumfere over andres fejltagelser; reager med sympati overfor andres fejl og fejltagelser. Hør udelukkende gode ting om dem, og lyt ikke til sladder.

 

Nr. 203

Du skal altid holde dig til sandheden,

søge gode menneskers selskab,

altid tænke på Gud,

undgå slette handlinger,

hadefulde og skadelige tanker

og ikke lade dig knytte til denne verden

 

Nr. 204

Du skal angre af hjertets dyb!

 

Nr. 205

Du skal bruge dette liv til at opnå forening med Gud

 

Nr. 206

Du skal forbedre kroppen, omdanne sindet, regulere din måde at leve på, så vil landet automatisk blive stærkt og fremgangsrigt

 

Nr. 207

Du skal have fysisk styrke, mental styrke og åndelig styrke; udelukkende når du har disse tre, kan du virkelig udføre uselvisk tjeneste. Føde, hoved og Gud.

 

Nr. 208

Du skal have Guds navn og form som din ledsager, vejleder og beskytter gennem dagens hårde arbejde

 

Nr. 209

Du skal have tro på, at i det lange løb vil sandheden redde dig

 

Nr. 210

Du skal ikke bede til Gud om rigdom eller berømthed, styrke eller handlingernes frugter. Den virkeligt søgende vil ikke bede om andet end Gud.

 

Nr. 211

Du skal ikke blive opblæst, når folk roser dig,

og du skal ikke føle dig nedslået, når folk dadler dig

 

Nr. 212

Du skal ikke forsøge at opdage forskelligheder; opdag enhed

 

Nr. 213

Du skal ikke fremføre nogen ønsker overfor Gud. Hvad han end gør ved dig, hvordan han end behandler dig, så er det den gave, han helst vil give dig.

 

Nr. 214

Du skal ikke gøre fordring på et langt liv, men på et guddommeligt liv.

Du skal ikke længes efter flere år på jorden, men efter flere dyder i hjertet.

 

Nr. 215

Du skal ikke have spor af had i dit sind;

du skal udvikle kærlighed til alle

 

Nr. 216

Du skal ikke lide af den vildfarelse at tro, at Gud er eet sted, og at du er nødt til at lede efter ham; Gud er i dig

 

Nr. 217

Du skal ikke søge efter fejl og mangler ved det, en anden elsker,

og du skal heller ikke gøre dig lystig over det

 

Nr. 218

Du skal ikke være som et stykke trækpapir, der suger alle lidenskaber og følelser, alle glæder og sorger til sig, som naturen byder på i løbet af livet. Du skal være som en lotusblomst, der, upåvirket af det søle, den er født i, og endda af det vand, der nærer den, folder sine kronblade ud, når solen hæver sig på himlen.

 

Nr. 219

Du skal lade Guds kærlighed fylde og begejstre dit hjerte; så vil du være ude af stand til at hade nogen

 

Nr. 220

Du skal leve på en sådan måde, at du ikke skader noget levende væsen. Det er din allerhøjeste pligt.

 

Nr. 221

Du skal selv analysere og rette dine egne fejl og svagheder

 

Nr. 222

Du skal tale med venlige og blide ord til alle. Kan du lide en krages stemme? Nej, du jager kragen væk, når den begynder at skrige. Dens stemme er meget hård, den er for høj til dine ører.

 

Nr. 223

Du skal udvikle en modig holdning til, at du kan udrette mange ting. Derefter vil du være i stand til at udrette dem.

 

Nr. 224

Du skal udvikle dit indre syn og vænne dig til at lytte til din indre stemme; så er du sikker på urokkelig fred og uendelig glæde.

 

Nr. 225

Du skal vie alt, hvad du har af evner, intellekt og besiddelser til uselvisk tjeneste for Gud. Så vil dit ego blive tilintetgjort

 

Nr. 226

Du skal være lige så bange for at synde eller skade andre, som du er for at brænde dig eller forstyrre en kobraslange

 

Nr. 227

Du skal være opmærksom på, at de navne og former, andre tilbeder, er lige så kære og hellige for dem, som de navne og former, du selv tilbeder, er for dig

 

Nr. 228

Du skal være som en lotusblomst, der folder sine kronblade ud, når solen kommer på himlen, upåvirket af det søle den er født i og selv af det vand, der opretholder dens liv

 

Nr.  229

Du skal yde uselvisk tjeneste ud fra en spontan indre tilskyndelse med et hjerte fyldt af kærlighed

 

Nr. 230

Du tror, du er avnen, skønt du i virkeligheden er frøet

 

Nr. 231

Du undgår ikke sorg og lidelse, så længe du er optaget af verdslige begær

 

Nr. 232

Du vil blive forandret, på samme måde som en klippe bliver forandret af en billedhugger - til en afgudsstatue, der fortjener generationer af oprigtige menneskers tilbedelse. I processen bliver du nødt til at udholde mange hammerslag, mange sår fra mejslen, for Gud er billedhuggeren. Men han frigør dig blot fra forstening.

 

Nr. 233

Dyd er styrke

 

Nr. 234

Dyk dybt i fredens hav og få fat i den uvurderlige perle, guddommelig lyksalighed

 

Nr. 235

Døden bør ikke være årsag til nogen frygt

 

Nr. 236

Dødens Gud giver ikke varsel om sin ankomst for at hente dig. Han er ikke ligesom fotografen, der siger: ”Jeg tager billedet nu, er du klar?”

 

Nr. 237

Døm ikke andre, for når du dømmer andre, bliver du selv fordømt

 

Nr. 238

Dårlige tanker vil føre til slette handlinger og sørgelige resultater

 

Nr. 239

Efterhånden som de verdslige tanker formindskes, forøges tankerne om Gud

 

Nr. 240

Egoisme er det farligste selvbedrag, der nødvendigvis må afsløres og ødelægges

 

Nr. 241

Egoisme er en tornet busk, der, når den plantes og næres i ens hjerte, får een til at bøde for det. Egoisme skaber fjender af svorne venner og får standset mange gode forløb og projekter, da den ikke tillader to gode mennesker at arbejde sammen. Sorg følger den som en skygge. Hvor der ikke er noget ego – der vil glæde, fred, mod, samarbejde og kærlighed blomstre.

 

Nr. 242

Elsk alle; elsk alle ganske som du elsker dig selv

 

Nr. 243

Elsk alle, tilbed alle og tjen alle

Love all, adore all and serve all

 

Nr. 244

Elsk alle – tjen alle

Love all - serve all

 

Nr. 245

Elsk alle

Tjen alle

Had ingen

Love all

Serve all

Hate none

 

Nr. 246

Elsk alle væsener; det er nok

 

Nr. 247

Elsk..elsk…elsk først

Elsk så længe livet varer

Mit liv er mit budskab

Mit budskab er kærlighed

 

Nr. 248

Elsk, fordi det er din natur at elske, fordi du ikke kender til noget som helst andet, og fordi du ikke kan andet end at elske

 

Nr. 249

Elsk Gud, elsk alle

 

Nr. 250

Elsk nogle, men had ikke resten

 

Nr. 251

Elsk uden nogen forventning om at få noget igen

 

Nr. 252

En doven person er fuldstændig uden værdi for verden

 

Nr. 253

En dydig karakter er lampen, der oplyser vejen til fred og glæde

 

Nr. 254

En enkelt uselvisk tjeneste til den Gud, som du ser i en anden, er alle de års higen efter Gud værd 

 

Nr. 255

En urokkelig person er en helt, der ikke i nogen grad er oprevet over de omskiftelser, der er forårsaget af havets og livets brølende bølger. Han er den, der ikke mister den ligevægt, der er blevet en del af hans natur; den, der fastholder sit program for åndelige øvelser uanset tillokkelser og forstyrrelser. Den kloge er den, der er upåvirket af den objektive verdens allestedsnærværende dualisme.

 

Nr. 256

En hengivens væsentligste karakteristika er:

  1. Ikke at hade nogen
  2. At være kærlig og venlig mod alle
  3. At være fri for tilknytning og følelsen af ”min”
  4. At forblive uforstyrret i smerte og glæde
  5. At være tilgivende
  6. Altid at være tilfreds
  7. At være i konstant kontemplation
  8. Altid at have kontrol med sig selv
  9. Fast beslutsomhed
  10. At have sindet og intellektet fikseret på mig
  11. Ikke at forstyrre andre
  12. Ikke at blive forstyrret af andre
  13. Ikke at hoppe og springe i begejstring over verdslige glæder
  14. At være fysisk og mental ren
  15. At være fri for begær og bekymringer
  16. At elske dem, der skader, og dem, der hjælper, lige meget
  17. For det meste at være stille
  18. At være tilfreds med, hvad end der er til rådighed

 

Nr. 257

En lærer, der underviser sine elever med blikket rettet mod sin løn, og en elev, der lærer med blikket rettet mod et arbejde, må nødvendigvis forfejle deres opgave

 

Nr. 258

En ren tanke fra et rent hjerte er bedre end et mantra

 

Nr. 259

Enhed er styrke

 

Nr. 260

Enhed i følelse er kærlighed

 

Nr. 261

Enhver burde bevidstgøres om livets mål, der er:

-        at bevæge sig fra stadiet: ”Jeg er i lyset”

-        til stadiet: ”Lyset er i mig”

-        til den ultimative sandhed: ”Jeg er lyset”

Når du er lyset, kan der ikke være mørke, ingen ønsker, ingen frygt, intet had, intet ego.

 

Nr. 262

Enhver fysisk genstand i verden er fyldt med ånd. Skønt materie og ånd forekommer at være forskellige, er de i virkeligheden blot een. Materie er groft og får sin energi og næring fra ånd. Derfor er materie og ånd sammenflettede og indbyrdes forbundne.

 

Nr. 263

Enhver kan selv, på baggrund af sine resultater, opdage sin tros dybde

 

Nr. 264

Enhver oplevelse, der stammer fra en af sanserne, påvirker ens helbred

 

Nr. 265

Ens handlinger bestemmer ens skæbne. Det nytter ikke at give andre skylden for dine uheld og din elendighed. Ej heller er det korrekt at beskylde Gud for at være partisk eller frygteligt ligeglad. Når du sår et bittert frø, hvordan skal frugten så blive sød?

 

Nr. 266

Enten må regeringen have evnen til at uddanne og forbedre befolkningen,

eller også må befolkningen have evnen til at uddanne regeringen

 

Nr. 267

Er der en forskel mellem lykke, glæde og lyksalighed? Lykken er midlertidig; vi får den af andre. Derefter kommer glæde; man er glad, mens man fylder i maven, den kommer og går. Men lyksalighed er ens retmæssige natur; den kommer og går ikke. Lyksalighed er ikke noget, der kommer til een; den er ens sande natur, og den er blivende.

 

Nr. 268

Erfaring er den bedste lærer 

 

Nr. 269

Erkendelsen af enhed i mangfoldigheden og glæden ved det guddommelige i menneskeheden er ægte tilbedelse

 

Nr. 270

Erkendelse af egne fejl er en god discipels første udmærkede egenskab; det er begyndelsen til visdom

 

Nr. 271

Et af de første principper for en person, der ønsker at have en hæderlig levevis, er: Praktiser stilhed. For Guds stemme kan udelukkende høres i dit hjertes region, når tungen er stillet, stormen har lagt sig og bølgerne er rolige.

 

Nr. 272

Et medfølende hjerte er Guds tempel

 

Nr. 273

Et menneske fødes for at lære, hvordan det ikke bliver født igen

 

Nr. 274

Et menneskes velbefindende afhænger af graden af hans tilfredshed

 

Nr. 275

Et moralsk liv er den bedste opskrift på et liv i glæde

 

Nr. 276

Et rent hjerte er et Guds tempel

 

Nr. 277

Et samfund uden menneskelige værdier vil ophøre med at være menneskeligt

 

Nr. 278

Et smukt træ med meget løv kan ødelægges af et skadedyr, der angriber dets rødder. Misundelse er et sådant skadedyr. Det forvandler endog en glad, rig person til et ynkeligt væsen, fortæret af misundelse

 

Nr. 279

Et sundt sind sikrer et sundt legeme;

et sundt legeme sikrer et sundt sind

 

Nr. 280

Ethvert land er blot et værelse i Guds bolig

 

Nr. 281

Ethvert levende væsen i denne verden er på en åndelig pilgrimsrejse – hvad enten det er bevidst om det eller ej

 

Nr. 282

Ethvert levende væsen modtager ved fødslen en billet til døden og påbegynder sin rejse

 

Nr. 283

Ethvert menneske bærer sin skæbne i sine egne hænder

 

Nr. 284

Ethvert menneske er Guds legemliggørelse

 

Nr. 285

Et virkeligt lærd menneske er een, der ser forskellige væsener som værende det  samme

 

Nr. 286

Fald ikke dybere og dybere i ulykke ved at give efter for fristelser

 

Nr. 287

Filosofi begynder, hvor fysikken ender.

Fysik er gavnlig, men den er blot information.

Åndeligt liv er transformation.

 

Nr. 288

Filosofier, der ikke kan forstås, hellige skrifter, der ikke praktiseres – verden af i dag har rigeligt af disse – det er spild af tid at tale om dem

 

Nr. 289

Fjern de tornede buske, der består af begær og vrede, jalousi og selviskhed, de onde afkom af ”jeg” og ”mine”, fra dit hjertes have

 

Nr. 290

Folk, der lider af jalousi, tiltrækker andre med tilsvarende dårlige egenskaber

 

Nr. 291

Folk i Vesten taler om frihed. Hvori består denne frihed? Betyder det, at man kan gøre som man vil, gøre, hvad man kan lide? Overhovedet ikke. Sand frihed består i at holde sanserne under kontrol – ellers er man simpelthen en slave af sanserne.

 

Nr. 292

Folk lider, fordi de har alle mulige urimelige ønsker, som de længes stærkt efter at få opfyldt, og det mislykkes for dem

 

Nr. 293

For at behage sine smagsløg søger mennesket at forandre den føde, der er tilgængelig i naturen. På denne måde fjerner han selve det livsindhold, der er indeholdt i føden.

 

Nr. 294

For at fjerne egoet skal du styrke din tro på, at alle ting tilhører Gud, og at de blot er betroet i din varetægt. Det vil forhindre stolthed; det er også sandheden.

 

Nr. 295

For at korrigere verden og bringe den på rette vej, må vi først korrigere os selv og vores opførsel

 

Nr. 296

For at nå Gud, er kærlighed nok. Kærlighed er nøglen til at åbne døren, der er lukket af egoisme og grådighed.

 

Nr. 297

For at opnå den højeste viden, må man rense sit syn. Det betyder, at man skal undgå at se det, der er ubehageligt. Man bør stræbe efter udelukkende at se det, der er helligt og rent.

 

Nr. 298

For dig er der ikke noget så virkeligt og ægte som dine egne erfaringer

 

Nr. 299

For en inder betyder ordet religion ”direkte oplevelse” og intet andet

 

Nr. 300

For fuglen midt ude på havet, der flyver over det dybe mørkeblå hav, er det eneste hvilested masten på et skib, der sejler tværs over havet – fra den ene bred til den anden. På samme måde er Herren det eneste tilflugtssted for mennesket, der af storme bliver fejet hen over problemernes urolige hav.