Med kærlig hilsen

 1-100   101-200  201-300  301-400  401-500  501-600  601-700  701-800  801-900  901-1008
 

Forord      

Bogen handler ikke om Sai Baba’s person, men om hans lære. Ikke underviseren, men det, der undervises i, er i centrum. Dette passer fint med, at Sai Baba ikke søger tilhængere eller nogen form for ”reklame” for sin person. Som Sai Baba selv siger:

              Jeg er ikke kommet for at tale på vegne af nogen speciel religion.

              Jeg er ikke kommet på nogen reklamekampagne for nogen sekt, tro eller sag.

              Ej heller er jeg kommet for at samle tilhængere til nogen lære.

Bogen tjener således alene formålet at bidrage til at gøre mennesker kærligere og lykkeligere.

Bogen indeholder en række sentenser og korte udsagn, som Sai Baba er kommet med i løbet af de seneste 60 år. For de fleste af disse gælder, at de indeholder en dybde og en sandhed, der ikke altid erkendes første gang, de læses. Mange af dem indeholder sandheder, som vi kan anvende et helt liv på at tænke over.

Bogen kan tjene og anvendes til mange forskellige formål, f.eks.:

-        at give et overblik over Sai Baba’s lære. Hvad er det, han står for? Kan jeg bruge hans lære til noget som helst?

-        at give råd, om hvordan praktiske problemer i dagligdagen løses

-        inspirere til at leve et mere meningsfyldt liv

-        at give mere glæde og større lykke til sig selv, sine kære og sine omgivelser

-        at inspirere og vejlede een til at begynde at leve et anderledes liv, et liv med andre værdier

-        at gøre een i stand til bedre at forstå sine egne og andres tanker, reaktioner og  følelser

-        at man i kærlighed kan udvælge og sende en sentens eller et udsagn til en person, der lige netop trænger til disse ord

-        at man kan udvælge een sentens ad gangen , f.eks. i en uge, og sætte fokus på denne ved at tænke over den, tale om den og frem for alt praktisere den

-        at give den som gave til nogen man elsker eller holder meget af og ønsker det bedste for

Da Sai Baba ofte ”leger” med ordene, er der enkelte sentenser, der bringes både på dansk og engelsk. Ofte vil de sprogligt være meget smukke på engelsk, og denne skønhed går tabt ved en oversættelse.

Ordet ”han” og ikke ”hun” anvendes i oversættelsen som betegnelse for mennesket og for Gud. Dette gøres udelukkende for at følge den engelske oversættelse og er altså ikke et udtryk for Sai Baba’s holdning til kønnene! Enhver kan blot erstatte ordet ”han”’ med ”hun” eller ”det”.

Det er også vigtigt at være bevidst om, at enhver kan erstatte navnet Sai Baba og de tilhørende ”jeg” og ”mig” med et hvilket som helst navn, man måtte foretrække. Endelig er denne bogs indhold ikke på nogen måde dækkende for hele Sai Baba’s lære, men giver blot et indblik i denne. 

Det er mit håb, at læseren ofte vil sænke bogen og se hen over den, tænksom og reflekterende. At læse den fra ende til anden, giver i bedste fald blot et overfladisk udbytte. Hvis bare eet enkelt af de mange råd bliver praktiseret, så har udbyttet af at læse bogen været meget stort!  Information er godt, men det er handling, der giver udbytte.

Forklaring af enkelte begreber

I bogen forekommer enkelte specielle begreber, der kræver en nærmere forklaring. Betydningen af begreberne er meget omfattende, men her gives blot en kort forklaring, så sentenserne, hvor ordene indgår, giver mening.

Dårligt selskab

Begrebet ”dårligt selskab” forekommer ofte, og de fleste vil have en klar fornemmelse af dets betydning. Helt overordnet deler Baba imidlertid begrebet op i to hovedgrupper:

1. Det dårligste selskab du kan komme i, er det, der bevirker, at du bliver ond. Altså tænker siger eller gør noget, der skader andre.
2. Det næst dårligste selskab er det selskab, der forvolder dig skade. 

Ikke-tilknytning

Begrebet dækker den ønskværdige tilstand, at vi godt kan eje og nyde alle mulige goder, men at vi skal være indstillet på at ’slippe’ dem. At være knyttet til noget betyder, at vi bliver kede af det, rasende, sure, frustrerede osv., når vi mister det, eller det ikke går, som vi havde forestillet os.

Uselvisk tjeneste

At gøre noget for andre eller for en ”sag”, uden at have tanke på at få noget til gengæld, betegnes som uselvisk tjeneste.

Skelneevne

Af alle væsener er alene mennesket udstyret med evnen til at finde frem til, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Hvad der er varende, og hvad der er midlertidigt. At anvende sin skelneevne vil altså sige, at hjernen eller intellektet beslutter, hvad der skal ske, inden vi taler eller handler.

Selvbedrag

Når vi mennesker tror, at noget er noget andet, end det egentligt er, taler man om selvbedrag. Når mennesket f.eks. tror, at han er kroppen, siges det at være et selvbedrag.

Sandhed

Ordet forekommer i to forskellige betydninger.

-        den almindelige opfattelse af ordet sandhed som det modsatte af løgn.

-        den åndelige betydning af ordet sandhed dækker, at ”alt er eet”, at ”alt er Gud”, at hele universet er Guds klædedragt.

 1-100   101-200  201-300  301-400  401-500  501-600  601-700  701-800  801-900  901-1008