Uddrag af Sai Babas tale ved Sankranti Festival den 14. januar 2005 i
Prasanthi Nilayam
Jeres sande natur er Glæde – realiser Den.
Kærlighedens Legemliggørelser!
I dag er det den hellige Sankranti Festival.
Faktisk er dette år specielt vigtigt i forhold til de tidligere år.
Sidste måned oplevede adskillige folk usigelig elendighed og lidelse på
grund af en Tsunami. Det er kun menneskets onde handlinger, der er
ansvarlige for en sådan katastrofe. Derfor råder Jeg jer til ikke at
indgå i forkerte handlinger og onde gerninger. Det er muligt, at flere
vanskeligheder vil dukke op dette år sammenlignet med sidste år.
Imidlertid må vi bevæge os fremad uforstyrrede af disse vanskeligheder.
Disse er forbipasserende skyer og I behøver ikke at blive foruroliget af
disse hændelser. Vær dristige og modige til at se dem i øjnene.
Tsunami-kastastrofen, der hændte sidste måned, var i virkeligheden
menneskeskabt. Det var slet ikke den Guddommelige Vilje! Men mennesket
føler, at alle sådanne katastrofer er kastet på mennesket af Gud.
Aldrig! Gud tilfører mennesket glæde. Han har ingen vrede eller had.
Hans Natur er Kærlighed. Spørgsmålet, om hvorfor disse sorger og
vanskeligheder, dukker op i verden? Ærligt talt vil glæde ikke have
nogen værdi uden sorg. Mennesket kan ikke opleve glæde uden at gennemgå
en eller anden vanskelighed. Glæde og sorg er flettet sammen. Den ene
kan ikke eksistere uden den anden.
Glæde og smerte,
godt og ondt sameksisterer, intet kan skille dem ad. I kan ikke finde
glæde eller smerte, godt eller dårligt til at udelukke den anden. Glæde
er resultatet, når vanskeligheder bærer frugt.
(Telugu Digt)
Gud forårsager ikke
smerte på noget levende væsen i Hans Skabelse. Alle sorger og
vanskeligheder er kun menneskeskabte. Gud er alle levende væseners
beskytter. Han sørger for fred og glæde til én og alle. Lokah Samastah
Sukhino Bhavantu (Må alle væsener i alle verdener være lykkelige). Det
er Guds Vilje. Hvordan kunne Gud så forårsage et menneskes sorg? Til
trods for, at I ikke er i stand til at forstå Hans Guddommelige Vilje,
beskylder I Gud for at forårsage sorg. Hvis I kunne fatte den
Guddommelige Vilje, ville I forstå, at alt kun er til jeres bedste. Vi
er alle Legemliggørelser af Glæde. Dag ind og dag ud oplever I den glæde
og deler den med andre. Kun på den måde vil den forøges.
I burde ikke bede Gud om
at opfylde jeres utallige ønsker. Bare bed ”Åh! Gud! Del Din glæde med
mig. Gør mig glædesfuld!”. Spot aldrig Gud som ”Nirdaya” (en uden
medfølelse). Hvad end Gud gør, er til jeres eget bedste. Selv sorgerne
og vanskelighederne, vi oplever, er for vores eget bedste. De er
optakten til lykke og glæde. Hvis I dyrker et sådant positivt udsyn, vil
I altid være glædesfulde. Del jeres lykke med alle. Modsat dette holder
mennesket lykke for sig selv og uddeler sorg til andre. Dette er ikke,
hvad vi burde gøre. ”Undertryk jeres sorg og manifester indre glæde” –
dette er den åndelige øvelse, man må gennemføre. Hvis I støder på nogen
vanskelighed, sorg eller rastløshed – tag jer ikke af dem. Ignorer dem.
I er altid Legemliggørelser af Glæde. Hvis I konstant tænker på denne
realitet, vil intet plage jer.
Kærlighedens
Legemliggørelser!
Må denne festival for
Sankranti, som er et symbol for forandring, bringe transformation i
jeres hjerte og forsyne én og alle med glæde, så I altid må leve et
lykkeligt, fremgangsrigt og glædeligt liv. Faktisk er et menneskes sande
navn Anandamaya (fuld af glæde). Manavatva (menneskelighed) er til for
at kunne nå til niveauet for Daivatva (Guddommelighed).
(Bhagavan afsluttede Hans
Guddommelige Foredrag med denne Bhajan ”Hari Bhajana Bina Sukha Santhi
Nahin”