HOME  Danish flag -DK flag Danske sider  Danish flag -DK flag Vibuthi A B C E F G H I J K
 Vhibuti (Engelsk)- A B C D E F G H I J K 

Sai Baba-vibhuti

Vibuthi mantra

"Mægtig er kraften i Babas vibuthi, velsigner os, beskytter os, Sai Babas vibuthi
Skænker os fuldkommenhed, fuldender vor higen,
Babas vibuthi, søg ly i dens nåde."

Sai Baba frembringer regelmæssigt den hellige aske vibuti ved en håndbevægelse. Haraldsson fortæller: "Han foretog med sin hånd en sådan hurtig cirkulær bevægelse som altid betyder at noget vil dukke op i hånden. Idet vi sad på jorden og han var stående, var hans hånd lidt over vores øjenhøjde. Den var åben og vendt nedad med fingrerne udstrakt da han foretog nogle hurtige små cirkler i luften. Da han gjorde dette, observerede vi en grå substans i luften umiddelbart under håndfladen, og Sai Baba syntes at fange den i hånden ved en hurtig nedadgående bevægelse som for at hindre den i at falde til jorden.”

Ved et tilfælde besluttede Sai Baba sig for at genvie et par som havde været gift i lang tid. Det er en gammel indisk skik at gøre sådan.

”Han bevægede sin hånd i luften, og da han åbnede den, så vi en guldring. Han gav ringen til mrs Krystal og bad hende sætte den på en af mandens fingre, således som det er skik at bruden gør ved et traditionelt indisk bryllup. Sai Babas åbne hånd blev stadig holdt fremstrakt uden at have været i berøring med hans klæder eller noget andet. Vi betragtede ham grundigt.

- Straks efter bevægede Sai Baba igen sin hånd i et par sekunder, med håndfalden vendt nedad, hvorefter han hurtigt knyttede den. Hans arm var næsten horisontal i forhold til jorden, hvilket ikke var nogen lønsom stilling hvis han ville have en genstand til at falde ned langs armen. Vi så ganske tæt på, at da Sai Baba åbnede hånden holdt han et stort skinnende halsbånd. Det var en mangalasutra, et traditionelt smykke som gives til en kvinde ved hendes bryllup. Det var 8 dm langt, 4 dm på hver side, og det havde ni forskellige slags stene, arrangeret i ni grupper med en guldperle mellem hver gruppe. Fæstnet til halsbåndet var der et billede af Sai Baba, indfattet i en guldrosette ramme, cirka 4 cm i diameter. Dette halsbånd fik mrs Krystal. Det var alt for stort til at det kunne gemmes i en mands lukkede hånd, i særdeleshed Sai Babas hånd, som er lille.”

Mirakler af denne slags udfører Sai Baba konstant, tilsyneladende med største lethed, og det synes at more ham.

Da Haraldsson og Osis en gang spurgte Sai Baba hvordan han lavede sine mirakler, svarede han:

- Mentalt skabende. Jeg tænker, forestiller mig, og så er det der.

Men så begyndte han at tale om sin filosofi:

- Åndelig kærlighed er det vigtigste, mirakler er småting. Kærlighed er at give og tilgive.

Ved en anden lejlighed, hvor Sai Baba fik spørgsmålet om hvordan han gør, svarede han at hans evne kommer fra overbevidstheden (the superconscious). Han forestiller sig den ting han vil skabe, og så findes den der.

All Copyrights© are acknowledged.
 

 

 

                                                                         Top    Top