<<   Kapitel 6  >>


6:1 Det er alle levende væseners uundgåelige skæbne at opnå Det Fuldkomne. Det kan ikke undgås eller nægtes på nogen måde. Jeres ufuldstændige tilstand er en konsekvens af jeres handlinger gennem tidligere liv. Det vil sige, at jeres tanker, følelser, lidenskaber og handlinger i tidligere liv har forårsaget de forhold, I har nu. På samme måde bliver jeres fremtidige forhold skabt på basis af jeres nuværende handlinger, begær, tanker og følelser. Med andre ord er I selv årsagen til jeres lykke og ulykke. Det betyder ikke, at I ikke bør søge og sikre andres hjælp for at fremme jeres lykke og undgå ulykke. Rent faktisk er en sådan hjælp meget grundlæggende for alle, måske bortset fra et lille mindretal. Når I får denne hjælp, bliver jeres bevidsthed renset og forædlet, og jeres åndelige fremgang tager fart. Til sidst opnår I det perfekte og Det Fuldkomne, (Poornathawam).

6:2 Denne levendegørende inspiration kan du ikke modtage ved at gennemlæse bøger. Den kan udelukkende opnås ved, at ét sind kontakter et andet sind. Selv om du anvender et helt liv til at hænge over bøger, og derved bliver meget dygtig rent intellektuelt, så kan du ikke gøre det mindste fremskridt med hensyn til åndelig udvikling. Det vil være uberettiget at påstå, at en person der har nået højdepunktet af intellektuel viden, derigennem har gjort fremskridt og haft succes med at nå højdepunktet af åndelig visdom. Lærdom og udvikling er ikke beslægtet som årsag og virkning. Ligegyldigt hvor lært en person er inden for verdslig viden, så er denne lærdom ren og skær bras, medmindre sindet er udviklet. Det uddannelsessystem der underviser i udvikling og hjælper udviklingen med at trænge igennem og rense det, der er blevet lært, er det bedste og det mest frugtbare.

6:3 Som et resultat af boglige studier, eller sagt med andre ord, som et resultat af verdslig uddannelse bliver din intelligens måske skærpet og udvidet. Du kan endda afholde vidunderlige foredrag om åndelige emner. Men dit åndelige liv kan ikke siges at være forbedret proportionalt. Den viden en anden person videregiver til dig, går nødvendigvis ikke ind i dit hjerte og ændrer din natur. Det er årsagen til, at lærdom uden en intensiv udvikling af ånden, viser sig at være ufrugtbar.

6:4 Alene det udviklede menneske, der har den Atmiske sandhed printet i hjertet, bør accepteres som guru. Alene det individ der vil byde denne sandhed velkommen, og higer efter at kende den, bør accepteres som discipel. Frøet må nødvendigvis have livsprincippet latent i sig. Marken må pløjes og gøres klar til såning. Den åndelige høst vil blive stor, hvis begge disse betingelser er opfyldt. Tilhøreren må besidde et klart modtageligt intellekt. Hvis det ikke er tilfældet, vil de filosofiske principper, der danner Jnana’s fundament, ikke blive fattet. Både guru’en og disciplen må være af denne beskaffenhed. Andre der ikke har disse kvalifikationer eller bemyndigelser, kan blot pjaske rundt og lege uden formål på det åndelige område.

6:5 Der findes guru’er med langt højere status og langt bedre evner end disse lærde og udviklede mestre. De er avatar’erne, Guds menneskelige inkarnationer. Alene ved deres vilje skænker de den åndelige styrkes velsignelse. De befaler, og alene ved denne befalings kraft, rejser de laveste af de lave sig op til det stadie, som Siddhapurusha (Det iboende Selv, der har erkendt sit sande Jeg), har opnået. Sådanne eksistenser er alle guru’ers guru’er. De er Guds højeste manifestationer i menneskelig skikkelse.

6:6 Mennesket kan ikke forestille sig Gud i nogen anden form end den menneskelige. Gud viser sig i menneskelig skikkelse som svar på menneskelige bønner, eftersom det er den eneste form, mennesket kan forestille sig, er rigtig og virkelig. Når det prøver at se Gud og forestille sig Gud i en anden skikkelse, må det forestille sig en væmmelig grim form og gøre sig store anstrengelser for at tro på, at denne form, som er lavere end den menneskelige, er Gud. En uvidende person indvilligede i at støbe en statue af Siva og brugte mange dage på udarbejdelsen. Som et resultat af hans vedvarende arbejde fremstillede han i periodens slutning en statue af en abe! Så længe I er mennesker, vil I, ved hjælp af fantasien, være ude af stand til at danne jer et billede af Gud, udover i menneskeskikkelse. Så I bliver nødt til at vente på chancen for at sanse Personens Virkelighed, til I selv når et stadie, der er højere og hinsides det menneskelige niveau.

6:7 Den ubetydelige forskning der udføres af ordinær grunde, og som ikke udspringer af visdom, kan udelukkende hjælpe med at forklare os ubetydeligheder, bagateller. Når sådanne personer holder forelæsninger, hvor de fordømmer avatarer, og du tilfældigvis er til stede og lytter, så spørg taleren: ”Ærværdige Herre! Har De forstået betydningen af ordene alvidende, almægtig og allestedsnærværende?” Mennesket er begrænset af den objektive natur, som det er i kontakt med gennem sine sanser. Så det er hjælpeløs i forbindelse med at forstå begreberne: alvidende, almægtig og allestedsnærværende. Den lærde taler kender ikke mere til disse begreber end almindelige ulærde mennesker. Skønt den slags talere er uvidende om disse tankers umådelige rækkevidde, skaber de forvirring og kvaler gennem deres undervisning.

6:8 I virkeligheden er åndelig undervisning oplevelse af sandheden, bevidsthed om sandheden. Venlig veltalenhed bør ikke blive fejlopfattet som oplevelse af sandheden. Denne oplevelse hænder udelukkende i Selvets inderste tabernakel.

6:9 I sin nuværende skabelse er mennesket omsluttet af naturen, og derfor kan det kun se Gud som et menneske. Der er ingen måde at undslippe. Når bøfler længes efter at tilbede Gud, begrænset som de er af at være bøfler, kan de kun forestille sig Gud som en kosmisk bøffel. På samme måde forestiller mennesket sig det Guddommelige Princip som en Kosmisk Purusha (form) med menneskelige lemmer og menneskelige kvaliteter.

6:10 Mennesket, bøflen, fisken – disse kan sammenlignes med kar eller beholdere. Forestil dig at disse kar begiver sig til det Guddommelige Grænseløse Hav for at fylde sig med det. Enhver kan udelukkende indeholde det, der svarer til den pågældende form og størrelse, er det ikke sandt? Karret, der er et menneske, vil tjene og acceptere Gud i menneskeskikkelse. Karret, der er en bøffel, vil tjene og acceptere Gud i bøffelskikkelse. Karret, der er en fisk, vil tjene og acceptere Gud i fiskeskikkelse. Alle disse kar i forskellige former indeholder nøjagtigt det samme vand fra det Guddommelige Hav. Når mennesker visualiserer Gud, ser de Gud som menneske. Enhver pålægger Gud den form, vedkommende selv har.