Vidya Vahini -
Den højeste videns kildevæld -Af Sathya Sai Baba
Kapitel 1
Kapitel 2
Kapitel 3 Kapitel 4
Kapitel 5 Kapitel 6
Kapitel 7
Kapitel 8 Kapitel 9
Kapitel 10
Kapitel 11 Kapitel 12
Kapitel 13
Kapitel 14 Kapitel 15
Kapitel 16
Kapitel 17 Kapitel 18
Kapitel 19
Forord
home
Baba har præciseret, at ordet Vidya, der er anvendt til denne Vahini (tankestrøm/kildevæld),
betyder: Det (ya) der oplyser (vid). Det er denne betydning, der fremhæves i
udtryk som Atma Vidya og lignende, eller endog navnet Vidyagiri der er givet til
Prasanthi Nilayam’s skoleområde, der omfatter Institute of Higher Learning. Baba
gør os opmærksom på den relative mindre gavnlige uddannelse, der omhandler
teorier, logiske slutninger, begreber, gisninger og fortolkninger. Den Højere
Lærdom fremskynder og udvider den universelle indre længsel efter at kende til
og blive til sandhed, godhed og skønhed: sathyam, sivam, sundaram. Baba er
kommet som menneske blandt mennesker på en frivillig mission for at rette den
uret, der er påført menneskeheden på grund af den fanatisk blinde jagt efter
verdslig uddannelse. Menneskeheden er nødt til at komme på ret køl på livets
rejse. Menneskeheden har en meget foruroligende slagside og kan gå til grunde i
havets dyb. Den verdslige uddannelse får menneskeheden til at synke ned i det
bundløse dyb. Alene Vidya kan afhjælpe dette.
Fra sin barndom har Baba fremstået som en underviser, en guru, som
landsbybeboerne elskede at kalde Ham. Uden tøven advarede Han de ældre i
Puttaparthi, skolernes lærere og kasternes ledere mod grusomheder imod dyr,
udnyttelse af arbejderne, åger og spil, pedanteri, analfabetisme, hykleri og
pragt. Gennem vittighed og morsomhed, parodi og satire, sange og skuespil
latterliggjorde og reformerede den unge teenager-lærer det samfund, der ærede og
tolererede den form for ondskab. Ved hjælp af Bhajans, der blev sunget i kor af
mandlige og kvindelige grupper, mindede Han dem om de universelle menneskelige
værdier: Sandhed, rigtig handling, fred, kærlighed og ikke-vold. Dette skete så
tidligt som i 1943, hvor Han var knapt 17 år. Dette var de grundlæggende
erhvervelser, som Vidya, den højere viden, kan skænke tilhængerne.
Da Han var Herren Krishna, sagde Han følgende til Arjuna: ”Adhyaatma Vidya,
Vidyaanaam.” ”Blandt alle former for Vidya, er jeg Atma Vidya” (Atma Vidya
betyder: viden om at Atma er alle eksistensers grundlag). Udelukkende gennem
denne Vidya kan verden blive reddet fra at begå selvmord. Metoderne er at lede
efter sandheden og helheden, enheden og renheden. Bevidstheden om Den Ene er
fuldbyrdelsen af denne metode. Dette budskab er essensen af alle Hans foredrag
gennem de sidste fem årtier.
Denne værdifulde bog giver os mulighed for grundigt at studere de 19 essays, som
Han skrev som svar på bønfaldelser om forklaring af de principper, der skal lede
os, mens uddannelsen bringes på fode, så denne uddannelse bliver et effektivt
redskab til at tilvejebringe fred og frihed i os selv og på Jorden.
N. Kasturi
Prasanthi Nilayam
14. januar 1984